185 / 302
168
og den tyske Befolkning. Hans og, det bør tilføjes, Ditlev Revent-
lows Bestræbelser blev ikke uden Frugt. I ethvert Fald spores
der efter Udgangen af 1775, da Militssagen er endt, kun ringe
Brydning. Men under Overfladen lurer den gensidige Uvilje
alligevel. I 1779 dukker derpaa ny Opposition frem mod Milits
ordningen, Adelen søger at skubbe en Del af Byrden over paa
Bønderne; der indkommer Klager direkte til Hoffet. Stemningen
i København er ophidset og sætter sig Spor i flere Kabinets
ordrer, hvor Hoffet kræver en Afgørelse med skarp Brod mod
Adelen. Atter maa Bernstorff træde beroligende og mæglende til;
han kræver streng Efterlevelse af de kongelige Forordninger hos
Adelen, men søger omvendt at skaffe denne rimelige Lempelser.1
Flere lignende Træk kunde nævnes, men Bernstorffs og D. Revent-
lows Tilstedeværelse svækker deres Betydning. Støt og trofast
staar D. Reventlow ved Bernstorffs Side, stærk ved sin Erfaring
og sin høje Anseelse mellem sine Standsfæller. I 1777 traadte
han ud af Deputationen, men Bernstorff bad ham dog om stedse at
holde vaagent Øje med den.2 Grev Brockdorff, som blev der, var
vel en brav og paalidelig Mand, men Bernstorff stolede dog ikke
paa, at han havde Myndighed nok til at opretholde den gode Aand,
der siden Deputationens Oprettelse havde præget dens hele Le
delse og Forhold til Hof og Regering. D. Reventlow faar her
fortjent Anerkendelse; men fremfor alt er det dog Bernstorff selv,
der hindrer alle Sammenstød; først efter hans Afgang — og straks
efter den — brydes Freden paa ny.
Hovedbetydningen af hans Styrelse af Hertugdømmerne er
hermed given. Mageskiftets historiske Værdi kan omtvistes ud
fra den Opfattelse, at hvis vi i forrige Aarhundrede havde faaet
Eidergrænsen, da havde Slesvig nu været dansk, baade politisk
og nationalt. Men lader man denne ørkesløse Teori, der er uden
Grundlag i den hele historiske Virkelighed, ligge, da var Bern
storffs Politik den eneste rimelige, og ingen anden end han kunde
den Gang have ført den. Mageskiftet krævede en Personlighed
som hans. Fra alle Sider nød han fuld Tillid. Hoffet kendte hans
fuldkomne Loyalitet og vidste, at hans Nationalitet intet Skaar
gjorde deri; som Ejer af Borstel blev han som Ditlev Reventlow