182 / 302
165
tofte Sogn, der laa under Bernstorff, skulde stille 17 Mand, me
dens Borstel, ligeledes af tre Landsbyer, men med langt flere Ind
byggere, kun skulde stille
6
eller
6
V
2
. Den danske Adel havde
langt større Grund til Klage, hævdede han, dens Byrde var forøget
i langt højere Grad, nemlig over to Tredjedele. Fra 9000 Mand
maatte de op til 15000 .1
Bernstorff følte sig egenlig stolt over at have værget Hertug
dømmernes Interesser saa godt; dobbelt var derfor hans For
bitrelse over de voldsomme Angreb, Cay Rantzau og hans Venner
nu rettede mod Forordningen. At der intet Hensyn vilde blive
taget til Klagerne, lod han dem straks vide; da Angrebene tog
til i Skarphed, lovede han dem en hvas Afvisning. Ja han
gik endnu videre og, hvad der er enestaaende, han meddelte
underhaanden Reventlow, at han, om end nødig, var rede til at
udvirke strenge Forholdsregler mod Cay Rantzau, dersom denne
vedblev med sine Ophidselser. Der kunde blive statueret et Eks
empel, og Rantzau kunde meget vel komme til at bøde haardt
for sine usømmelige Angreb og ugrundede Beskyldninger for Uret
færdighed.
2
Den Skarphed, hvormed Bernstorff tog Sagen, viser, at
Rantzau maa være optraadt meget ubehersket. Ogsaa Reventlow
tog alvorlig fat og truede efter Samraad med Bernstorff med
officiel Protest, hvis Rantzaus Opfattelse fik Medhold hos Ridder
skabet og Udtryk i en urimelig Klage. Hvorledes Forhandlingerne
indenfor Ridderskabet forløb, vides ikke. Men Resultatet blev,
at D. Reventlow paa Trods af Cay Rantzau fik gennemført en
maadeholden Henstilling til Regeringen. Indholdet kendes ikke;
men da Bernstorff var vel tilfreds med den, har den vel næppe
berørt Kærnepunktet i Sagen. Forordningen blev i ethvert Til
fælde ikke forandret
. 3
Nogle senere Forsøg paa Chikane fra Oppositionens Side
forte til lige saa lidt. Militsforordningen havde paalagt Adelen i
Hertugdømmerne mod Vederlag at stille 400 Heste af 500, der
skulde leveres af alle Jordejere dernede.
Ogsaa med denne
Ordning var man misfornøjet. Bernstorff, der altid ønskede at
give Ridderskabet den størst mulige Selvbestemmelsesret, havde