179 / 302
162
nyt, hidtil ikke hjemlet Baand mellem disse, men han uddybede
ikke Spørgsmaalet, kom ud over det med en Henvisning til, at
begge Hertugdømmer jo nu stod under een Herre, og at Nexus
socialis altid havde været anerkendt. Han tænkte ikke paa, at
der med Hensyn til Hertugdømmernes indbyrdes Forhold lod sig
drage Slutninger af den ny Ordning. At han ikke anerkendte
saadanne Slutningers Berettigelse, er paa den anden Side sikkert.
Foruden hans øvrige Udtalelser kan det i den Henseende nævnes,
at han, da Udvalget skulde til at fungere, paa given Foranledning-
udtalte, at han fandt det rimeligst, at den gamle Praksis vedblev,
hvorefter der i Sager vedrørende det slesvigske Ridderskab alene
skete Henvendelse til Provsten i Slesvig og ikke til det staaende
Udvalg; thi dette var. fandt han, kun Repræsentant for det sam
lede Ridderskab, og naar de to Landes Adel var hver for sig,
udgjorde de ikke det Korps, der repræsenteredes. Af praktiske
Grunde havde han dog ikke noget imod en anden Ordning, men
principielt fastholdt han her Forskellen mellem de to Lande.1
Naar Bernstorff mente, at den ny Ordning alligevel burde
have kongelig Sanktion, var det, fordi man maatte udvirke en
kongelig Ordre til Kollegier og Kancelli om fremtidig Henvendelse
til Udvalget og ikke til Prælaterne. Men han fastholdt bestemt,
at Ridderskabet vel af lignende praktiske Grunde burde holde Re
geringen å jour med, hvem der til enhver Tid sad i Udvalget, men
derimod aldeles ikke havde Forpligtelse til at give Oplysninger om
Udvalgets Instruks eller Forretningsorden. Denne stærke Værnen
om Ridderskabets Rettigheder motiverede han med, at selv
0111
der i Øjeblikket absolut ingen Fare var for Overgreb fra Rege
ringens Side, og Forsigtigheden derfor kunde synes overdreven,
saa skiftede Tider og Personer, og der kunde komme Dage, da
man ikke som nu betragtede Ridderskabets Privilegier som hellige
og ukrænkelige.
Bønskriftet af 10. Marts 1775 afviger afgørende fra Prome-
morien af Februar 1774. Kender man den sidste, føles Bøn-
skriftet næsten som en tavs Protest derimod.
Ordet Landstænder nævnes ikke, alle Hentydninger til gam
mel Ret mangler, end ikke det svageste Ønske om Indflydelse paa