177 / 302
160
sig til Klosterprovsten i Slesvig, medens man om Sager ved:
rørende det holstenske Ridderskab gik til de tre holstenske Præ
later, af hvilke „Verbitteren“ i Itzehoe blev regnet for en Slags
Primus inter pares. Sager vedrørende begge Dele af Ridderskabet
gik til alle Prælater paa, en Gang.1
Denne faste Praksis viser, at man i København ikke bar
overset Forskellen mellem de to Dele af Ridderskabet og ikke
har opfattet Nexus socialis som Hjemmel for nogen Art politisk
Enhed mellem dem, saa lidt som en saadan gaves i de Fælles
møder — saakaldte ridderskabelige Plena — der samlede begge
Ridderskaber i Kiel, især ved Kieler Umscblag.
Vistnok for en stor Del paa Grund af deres Stilling som
Mellemled mellem Ridderskabet og Regeringen havde de fire Præ
later faaet en ledende Stilling; deres ensartede Forretninger
knyttede dem sammen, de blev, som f. Eks. Bernstorlf udtrykker
det. et Slags ufuldstændigt „engerer Ausschuss“ og som oftest
Adelens virkelige Ledere." Prælaterne valgtes af vedkommende
Klosterdamer, kun med landsherrelig Sanktion af Valget. Følgelig
fik Klosterdamerne en mærkelig Indflydelse paa Ridderskabets
Ledelse. Ikke uden Grund opfattedes dette som uheldigt, og
særlig uvillig maatte Bernstorff og D. Reventlow se derpaa efter
Mageskiftet. Stemningen inden for de holstenske Klostre synes
at have været stærkt danskfjendtlig, og det svarede dertil, at
Cay Rantzau i disse Aar forenede de to Prælaturer som „Verbitter“
i Itzehoe og Provst i Preetz. Uden at dybere liggende eller per
sonlige Aarsager i Øjeblikket kan eftervises, var Cay Rantzau
baade før Mageskiftet det gottorpske eller svenske Partis og nu
efter Mageskiftet det oppositionelle Partis Fører og Hovedopret
holder. Hvem og hvor mange der stod ved hans Side, kan ikke
nøje opgives; kun enkelte nævnes direkte. Flere Rantzauer fulgte
Cay, dog ikke den førnævnte Rantzau-Breitenburg. Wulf Blome
til Salzau hørte til Kredsen; uden at paavirkes af Broderen, Di
plomaten Otto Biomes nøje Forhold til Regeringen æggedes han
til Opposition af sin energiske, danskhadende Hustru, en født
Hahn. Blome regnedes iøvrigt for en stor Udygtighed, Partifæller
som Dernath til Hasselburg og Holck til Farve stod efter Bern-