178 / 302
161
storffs Skøn ikke meget højere; det var Cay Rantzau, der var
Sjælen i Fronden.1 Intet Under da, at man kunde ønske at
fjerne den Ordning, der gav hamsom første Prælat en saa ind
flydelsesrig Stilling. MedRette ansaa man det desuden for en
mislig Sag, at de klostergivne Damer, der næppe havde stort
politisk Begreh og var tilgængelige for alskens Paavirkning, skulde
vælge Adelens Ledere.
Disse Overvejelser laa bag ved Ditlev Reventlows og Brock-
dorffs Forslag. Sidst i Oktober 1774 nedsatte Ridderskabet et
Nimandsudvalg til at overveje Sagen. Bernstorff var glad ved
dets Sammensætning. Over for Cay Rantzau og dennes svorne
Mand Wulf Blome stod et fast Flertal bestaaende af Ditlev
Reventlow, dennes Broder Henrik til Kaltenhof, C.
IT.
Brockdorff,
Caspar v. Saldern, der efter sit Fald 1774 levede rolig i Hol
sten og indtog en urokkelig loyal Holdning over for Regeringen
i København
, 2
og Fr. Halm til Neuhaus. Til disse kom to Ru-
mohrer, hvis Standpunkt ikke kendes, men som, selv om de stod
paa Cay Rantzaus Side, ikke vilde have kunnet gøre Udslaget.
Saaledes beherskede D. Reventlow og Brockdorff Udvalget
og gennemførte endog til Forbavselse for Bernstorff sejrrig en
Ordning, der ramte Prælaterne og Cay Rantzau paa det føleligste.
Ledelsen af Ridderskabet skulde, bestemtes det, lægges i Hæn
derne paa et Udvalg bestaaende af en Prælat og seks Riddere;
hvert andet Aar skulde Udvalget fornys, Ridderne ved Valg, Præ
laterne efter Tur. Hermed var Magten ude af Prælaternes Hæn
der; en af Grundpillerne for Cay Rantzaus Indflydelse var bristet.
Denne Nyordning vedtog Ridderskabet paa egen Haand, men
forelagde den tillige i et Bønskrift af 10. Marts 1775 til kongelig
Stadfæstelse.3
I og for sig fandt Bernstorff ikke dette sidste nødvendigt;
stærkt interesseret som ban var for at holde paa Ridderskabets
Selvstændighed, hvor det var muligt og rimeligt, mente han, at
Ordningen var et indre Korpsanliggende og som saadant Rege
ringen uvedkommende. I sine Betragtninger herover strejfer han
dog et betydningsfuldt Punkt. Han indsaa, at det ny, faste
Fællesudvalg for begge Hertugdømmers Ridderskab rummede et
11