180 / 302
163
Lovgivningen, om en „fortrolig Kommunikation“ eller om Af
krævning af Betænkninger eller andet sligt spores. Det betones
gentagne Gange og udtrykkelig, at den Forandring, som Prælater
og Ridderskab har truffet, „keinen anderen Gegenstand hat als
bey der gegenwärtigen Landes Verfassung eine genaue Ordnung
in den Geschäften und eine Erleichterung unter sich selbst ein
zuführen“ . Motiveringen er kort og simpel: Den hidtilværende
Ordning har vist sig upraktisk og har i Særdeleshed ofte sinket
kongelige Befalingers Udførelse, og i andre Lande har en Ord
ning som den foreslaaede vist sig hensigtsmæssig. Derfor haaber
man, at Kongen vil bifalde en Foranstaltning, der kun tilsigter
en Lettelse i Forretningsoi’denen, og at Kollegierne maa faa
Ordre til at filstille det „engerer Ausschuss“ alle Love og An
ordninger Ridderskabet angaaende til Efterretning og Udførelse.
Saaledes havde Bernstorffs og D. Reventlows Synspunkter
sejret, det rantzauske Parti var trængt tilbage. Alligevel mødte
Ridderskabets Ønsker Modstand i København. Cay Rantzau og
hans Meningsfæller havde nemlig samtidig paa et andet Punkt
kaldt Uvilje og Mistro til Live. Næppe var Talen om Land
stænder forstummet, før der lød Røster, der højlydt klagede over
Hertugdømmernes „Prægravation“ . 1
Det drejede sig om den ny Landmilitsforordning, der udkom
den 14. September 1774 som Frugt af flere Aars Forarbejder.
Allerede i Foraaret 1774 havde Ridderskabets Deputation ansøgt
om Fritagelse for at stille Rekrutter til Landmilitsen. De havde
imidlertid faaet et bestemt Afslag, og Bernstorff selv havde virket
for at skaffe dem et saadant.
Han havde siddet i Hærkommissionen det foregaaende Aar
og fandt ikke Resultatet glimrende eller ideelt.
Men naar
Statens finansielle Tilstand toges i Betragtning, fandt han saa
vel som Schimmelmann, Schack Rathlou, Eickstedt og Gregers
Juel, at den ny Hærordning var den bedst mulige.
Den Ind
vending lod sig rejse, at den var absolut defensiv, men netop
dette, fandt Bernstorff, var et Gode. Hans sunde og nøgterne
Vurdering af den dansk-norske Stats militære Ydeevne træder i
disse Overvejelser karakteristisk frem paa Baggrund af hans
11
*