Previous Page  176 / 302 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 176 / 302 Next Page
Page Background

159

en Afskrift af den; men intet derom blev indført i tyske Kancellis

Protokoller og „kein Gesuch wurde formiret“ . Hermed er Akt­

stykkets Saga til Ende; ikke et Ord høres derom, kun Afskriften

er nu bevaret mellem tyske Kancellis Akter.

Hvad der skete, er dog ikke tvivlsomt. Bernstorff bar sat

sin Fod paa den fremspirende Plante, hans Myndighed har slaaet

alle Krav ubønhørlig ned. Han har vidst, at Ordet Landstænder,

hvor dæmpet det end hviskedes, vilde være et Kampsignal i

Hoffets og i hans danske Kollegers Ører. Landstænderske Rettig­

heder, ligegyldigt hvor smaa eller hvor store, vilde være Ind­

skrænkning i Landsherrens ubetingede Enevælde, og den blotte

Antydning af Krav om sligt vilde kalde Uvilje og Mistro mod

den holstenske Adel til aarvaagen Vagt. Andet positivt Resultat

var paa Forhaand udelukket, derfor maatte selve Tanken kvæles

i Fødslen.

Over for Bernstorffs Modstand faldt Sagen til Jorden for

denne Gang. Men et halvt Aars Tid senere dukker Planen om

Indførelsen af et staaende Ridderskabsudvalg op paa ny, men nu

i en ganske anden Form.

Efter sin Hjemkomst maa Grev Brockdorff have drøftet

Spørgsmaalet med Ditlev Reventlow. De har sikkert begge været

enige med Bernstorff i, at Promemorieforslaget var umuligt, men

samtidig fandt de Planen om en fast Ridderskabsrepræsentation

god, saa tilmed i den et Middel til at svække Cay Rantzaus og

hans Partis Indflydelse, og paa Grundlag af disse Betragtninger

fremkom de i Efteraaret 1774 under Samraad med Bernstorff med

ct nyt Forslag.

Det slesvigske og det holstenske Ridderskab havde i Kraft

af deres Nexus socialis, der efter 17 2 1 var bleven stadfæstet

flere Gange med udtrykkelig Paapegelse af Slesvigs særlige stats­

retlige Stilling, Ret til et vist Fællesskab. Hovedsagelig bestod

dette i Fællesskab om de fire Klostre, hvoraf de tre største

laa i Holsten, hvorfor Fællesskabet havde haft størst Interesse

for det slesvigske Ridderskab. Praksis for Forholdet mellem de

to Ridderskaber og Regeringen havde længe været, at Regeringen

om alle Sager, der vedkom det slesvigske Ridderskab, henvendte