172 / 302
155
Bernstorffs Ønske var at samle Adelen i eet Korps, styrke
og udvikle dette og hævde dets Privilegier og Rettigheder. Sam
tidig krævede han ubetinget Loyalitet over for Rige og Krone,
Takt og Hensynsfuldhed over for Hof og Regering, og Maadehold
og Imødekommenhed over for Standsfæller uden for Korpset,
saaledes over for den danske Adel, hvis kvindelige Medlemmer
han foreslog at man skulde give Adgang til Ridderskabets Klostre,
i Tilfælde af at der var overflødige ledige Pladser der.1
I Striden med de ikke-reciperede bad han Ridderskabet sende
alle Indlæg til Arveprinsen og til Guldberg foruden til de andre
Konseilsmedlemmer og paalagde D. Reventlow at sørge for, at
Form og Indhold kunde behage Hoffet saa meget som muligt.
Midt under Striden udkom Indfødsretsloven, 1777 Ridderskabets
Hovedindlæg i Pennefejden, en grundig Afhandling af Professor
Trendelenburg i Kiel. Om Receptionsretten indeholdt dette Skrift
den Bemærkning, at selvfølgelig kunde kun de reciperes, der op
fyldte Indfødsretslovens Krav. Bernstorff fandt Paastanden højst
tvivlsom, men var glad ved denne Loyalitet, som Hoffet vilde
vide at sætte særlig Pris paa.2
Af størst Interesse og Rækkevidde er dog Forhandlingen om
Indførelsen af Ridderskabets „fortwährende Deputation“ og om
dets Klager over formentlig Forurettelse ved den ny Landmilits-
ordning.3
Faa Maaneder efter Mageskiftets Udførelse besluttede Ridder
skabet at sende en Deputation til København. Den skulde frem
bære ærbødig Hyldest og Troskabsforsikring, men derhos en Række
Ønsker og forhandle om disses Opfyldelse. Ditlev Reventlow,
der selv skyede København og kun paa korte Sommerbesøg hos
sin Slægt kom til Fyn og Lolland, men aldrig til Sælland, fik til
Medlemmer af Deputationen valgt to Mænd af den loyale Del af
Ridderskabet. Den ene var den førnævnte Gehejmeraad, Kammer
herre og hvid Ridder Grev Christian Ulrich Brockdorff til Kleth-
kamp, den eneste Holstener, som Bernstorff og D. Reventlow
havde fundet mulig som Direktør for tyske Kancelli. Han var
yndet af Enkedronningen og overhovedet agtet og velset i Køben
havn. Sammen med ham valgtes Kammerherre Grev Frederik