169 / 302
152
ind i Adelen. Forslaget om at skride ind paa dette Punkt til
talte baade Bernstorffs Adelsstolthed og hans strenge Moralitet.
Just in Puncto sexto var han ikke til at spøge med. Han kendte
saare vel de store Fristelser, hvorfor dette Forhold udsatte en
Mand og ikke mindst en ung Adelsmand. Han havde i sin egen
Ungdom haft svære Kampe at bestaa med et hidsigt Tempera
ment, men hans Energi og stærke Religiøsitet havde hjulpet ham
derover. Siden knyttede han sig hurtig med varm Kærlighed
til sin Hustru og vandt stor og varig Lykke i Samlivet med
hende. Hans Trofasthed, tiltagende Regelrethed i Ønsker og
Livsvaner og stærke Familiefølelse lod ham i Ægteskabet se det
eneste berettigede Forhold mellem Mand og Kvinde, og alle For
syndelser mod dets Hellighed oprørte ham. Dog indsaa han, at
moralske Skavanker af denne Art i og for sig kun lod sig ud
rydde ved moralsk eller religiøs Paavirkning, men hvor For
argelsen blev aahenlys, vilde han gribe ind med skrappe Midler.
Over for Konkubinatsforholdet var dette Tilfældet, og meget rigo
ristisk ønskede han — uden Følelse af, at det blev Børnene, det
kom til at gaa ud over — egenlig at nægte et paafølgende
Ægteskab al Retsvirkning. Saa vidt turde han dog ikke gaa;
efter indgaaende Forhandlinger blev Resultatet en Forordning af
15. Juli 1778, der med en udførlig moraliserende Begrundelse
fastsatte, at Børn fødte i Konkubinat før Ægteskab ikke ved detle
fik Del i ægte Børns Arvegang, og særlig, hvor Faderen var
adelig, udelukkedes fra Succession i Stam-, Fideikommis- eller
Lensgods saa vel som fra den adelige Stand og de dertil knyt
tede Forrettigheder. Dog skulde denne Forordning ikke gælde
Bondestanden, hos hvilken Bernstorff ikke mente, at Faren for
Konkubinat var saa stor paa Grund af Bøndernes hele Levevis
. 1
Denne som det vil synes os ret overdrevne faderlige Omsorg
for Adelens Moralitet og rene Blod hænger sammen med Bernstorffs
Interesse for dens økonomiske Vel og for alt, hvad der kunde
styrke dens Sammenhold og Indflydelse. Med vaagent Øje fulgte
han de enkelte adeliges finansielle Status, sørgede, hvor det gik
tilbage, harmedes, naar Aarsagen var slet Økonomi eller paa