151
nationalt Æresbegreb, som Adelen følte at det var skammeligt
ikke at opretholde, og som den unge forstod at han ikke kunde
sætte sig ud over uden at vanære sig. „Men da jeg hos vor
Adel hverken ser Vedhængen ved Suverænen eller Republikanernes
Korpsaand, Kærlighed til Studier saa lidt som Lidenskab for
Militærvæsenet, saa ved jeg ikke, hvor jeg skal faa Hold paa
den“ , udbrød han i et mørkt Øjeblik.1
Altid saa han dog næppe saa trist paa Sagerne, i ethvert
Fald ansporedes han til utrætteligt Arbejde for at hæve Standen.
Den adelige Ungdoms Opdragelse og Undervisning laa ham
stærkt paa Sinde og var medvirkende til hans Omsorg for Kieler-
universitetet, hvor han ønskede at Hertugdømmernes Adel skulde
mødes. Derhen sendte han sine egne Slægtninge, og dér søgte
han at skabe gode Hjem for de adelige unge Herrer.2 Adelens
Dannelsesniveau søgte han at højne ved større Fordringer til
dem, der vilde beklæde de juridiske Embeder ved Hertugdøm
mernes Retter, hvor der krævedes adelige Raader. 1774 ønskede
Ridderskabet, at Tallet paa de lønnede adelige Raader ved Land
retterne paa Gottorp og i Gliickstadt skulde forøges. Regeringen
imødekom det noget, men fastsatte samtidig paa Forslag af
Bernstorff, at der fremtidig skulde kræves almindelig juridisk
Uddannelse og Eksamen af de adelige Landraader.3
1778 søgte Bernstorff at skærpe de sædelige Krav til Hertug
dømmernes Adel. Paa Forslag af Ditlev Reventlow og Christian
Ulrich Brockdorff, der den Gang var „Verbitter“ i Itzehoe og Med
lem af den „fortwährende Deputation“ , havde Ridderskabet klaget
over en overhaandtagende Usædelighed hos Adelen og særlig
stillet Forslag om Foranstaltninger imod Følgerne af, at Konku-
binatsforholdet var blevet meget almindeligt. Ofte fødtes der
nemlig flere Børn i disse illegitime Forbindelser, som de gæl
dende Lovbestemmelser ikke kunde faa Bugt med. Naar Manden
blev ældre eller svagelig, hændte det ofte, at han ægtede sine
Børns Moder, Børnene legitimeredes og gik som rette adelsbaarne
ind til Arv og alle Adelsrettigheder. Denne lokkende Udsigt
gjorde formentlig uadelige Kvinder mere villige til at indlade sig
i den ulovlige Forbindelse, og i ethvert Fald kom der urent Blod