163 / 302
146
være Mærid, hvem adelige Forældre trygt kunde betro det ikke
lette Opsyn rned deres Sønners Moral. Bernstorffs Opfattelse var,
at intet vilde gavne Kiel mere end Ry for større Moralitet end
andre konkurrerende Universiteter.
Denne Betragtning kan være meget priselig, men føles dog
som ret spidsborgerlig Tale, naar man tænker de rent videnskabe
lige Krav, der maa fyldestgøres af Universitetet og Universitets
lærerne. Samles alle Træk af Bernstorffs Universitetsstyrelse, da
skaber den vel store Forbedringer, bliver en utvetydig Fremgangs
periode, men intet genialt eller overlegent Fremskridt.1
Bernstorffs Forhold til de enkelte Stænder er i flere Hen
seender mærkeligt. Dels rummer hans Politik over for Adelen
helt ejendommelige Forhold, dels giver hans Stilling til Borger-
og Bondestand et ganske andet Billede end det, man er vant til
at danne sig ved Erindringen om hans senere Deltagelse i de
store Landboreformer. I begge Henseender falder hans alminde
lige Betragtning og hans Politik i Hertugdømmerne sammen.
Kærnepunktet i Bernstorffs Udenrigspolitik er Bevarelsen af
Freden og en gennemført Udnyttelse af en neutral, handels
drivende Magts fordelagtige Stilling. Dette maatte, synes det,
gøre ham til en energisk Talsmand for Borgerstanden og vække
hans Forstaaelse af denne Stands store Betydning og Udviklings
muligheder. Hans Deltagelse i Centraladministrationen i Tre-
serne, da hans Virksomhed faldt paa det økonomiske og finan
sielle Omraade, maatte have ført i samme Retning, hans ubetingede
Tilslutning til Schimmelmanns Finanspolitik peger i samme Ret
ning. Alt, hvad der vedrører Handelens Flor og Borgerstandens
økonomiske Ydedygtighed, laa ham paa Sinde og interesserede
ham varmt. Begejstrede Glædesudbrud over de synlige Udtryk
for en blomstrende Handel, som han havde for Øje, hvad enten
han fra Bernstorffs Vinduer eller fra Københavns Volde saa
Flaader af Handelsskibe dække Øresund, eller de store Kina-
farere kom hjem og gav ogsaa ham store Procenter, eller ny
Kompagniers Skibe løb af Stabelen, ledsager hans nøgterne
diplomatiske Arbejde for Danmark-Norges Handel." Men en
dybere, mere politisk Interesse for Borgerstanden nærer han øjen