Previous Page  162 / 302 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 162 / 302 Next Page
Page Background

145

lige Fag. Han frygtede for, at man skulde lægge for ensidig Vægt

paa Teologien, fremhævede stærkt de juridisk-økonomiske Fags Be­

tydning saa vel som Matematik og Naturvidenskab.1 Det er ogsaa

i disse Aar, at Johan Christian Fabricius og Johan Nicolai Tetens

kommer til Kiel. Længe søgte Bernstorff at skaffe Plads til en

ny historisk Professor,

1775

arbejdede han paa at drage Gatterer

fra Gottingen til Kiel; men først

1780

fik man Constantin Herman

Hegewisch ansat.2 Da der

1779

knyttedes en ny fransk Sprog­

mester Etienne Fumars til Universitetet, var dette efter Bernstorffs

Foranstaltning; ikke blot det sproglige Hensyn interesserede ham

ved denne Ansættelse, men Fumars var en berejst og alsidig

kultiveret Mand, og Bernstorff, der ønskede at drage mange unge

Adelsmænd til Kiel, fandt, at en livlig Mand, der var vant til at

færdes i den store Verden og gerne vilde føre et stort Hus, vilde

være en Berigelse for Byens noget ensformige Selskabsliv.15

Ved Valget af disse Lærerkræfter, hvorpaa Bernstorff med

Rette først og fremmest vilde grunde Universitetets Anseelse,

spiller hans Professorideal en ikke ringe Rolle. Det er karak­

teristisk for ham, men vil næppe forekomme andre ubetinget

ideelt.

Det er ikke først og fremmest Mænd med Genialitet eller

glimrende Aandsoverlegenhed.

Professorer, der forener solide

Kundskaber med jævn og let fattelig Veltalenhed og fremfor alt

med grundfæstet Moralitet, det er Folk, han kan bruge. En Pro­

fessor i Filosofi behøver, fremhæver han, ikke at være en meget

stor lærd, naar han blot har „en naturlig Veltalenhed og en for­

standig Filosofi, som jævne Sind kan fatte, Begejstring for Dyden

og Evne til at indgive unge Mennesker den samme“ , samt endelig

varm Kærlighed til sine Disciple. En historisk Professor vurderer

han efter hans Kundskabers Soliditet; derfor foretrækker han

Gatterer for Schloszer, thi han hader „les esprits satyriques pas-

sionnés et les professeurs å bon mot.“ Universitetsprofessorer

bliver for ham Ungdomslærere og Opdragere, først i anden Række

Videnskabens Foregangsmænd. Erindringer om Gellerts Hus fra

de kritiske Overgangsaar, hans ømme Omsorg for hans egne

Borns Opdragelse lod ham ønske, at Kielerprofessorerne maatte

10