145
lige Fag. Han frygtede for, at man skulde lægge for ensidig Vægt
paa Teologien, fremhævede stærkt de juridisk-økonomiske Fags Be
tydning saa vel som Matematik og Naturvidenskab.1 Det er ogsaa
i disse Aar, at Johan Christian Fabricius og Johan Nicolai Tetens
kommer til Kiel. Længe søgte Bernstorff at skaffe Plads til en
ny historisk Professor,
1775
arbejdede han paa at drage Gatterer
fra Gottingen til Kiel; men først
1780
fik man Constantin Herman
Hegewisch ansat.2 Da der
1779
knyttedes en ny fransk Sprog
mester Etienne Fumars til Universitetet, var dette efter Bernstorffs
Foranstaltning; ikke blot det sproglige Hensyn interesserede ham
ved denne Ansættelse, men Fumars var en berejst og alsidig
kultiveret Mand, og Bernstorff, der ønskede at drage mange unge
Adelsmænd til Kiel, fandt, at en livlig Mand, der var vant til at
færdes i den store Verden og gerne vilde føre et stort Hus, vilde
være en Berigelse for Byens noget ensformige Selskabsliv.15
Ved Valget af disse Lærerkræfter, hvorpaa Bernstorff med
Rette først og fremmest vilde grunde Universitetets Anseelse,
spiller hans Professorideal en ikke ringe Rolle. Det er karak
teristisk for ham, men vil næppe forekomme andre ubetinget
ideelt.
Det er ikke først og fremmest Mænd med Genialitet eller
glimrende Aandsoverlegenhed.
Professorer, der forener solide
Kundskaber med jævn og let fattelig Veltalenhed og fremfor alt
med grundfæstet Moralitet, det er Folk, han kan bruge. En Pro
fessor i Filosofi behøver, fremhæver han, ikke at være en meget
stor lærd, naar han blot har „en naturlig Veltalenhed og en for
standig Filosofi, som jævne Sind kan fatte, Begejstring for Dyden
og Evne til at indgive unge Mennesker den samme“ , samt endelig
varm Kærlighed til sine Disciple. En historisk Professor vurderer
han efter hans Kundskabers Soliditet; derfor foretrækker han
Gatterer for Schloszer, thi han hader „les esprits satyriques pas-
sionnés et les professeurs å bon mot.“ Universitetsprofessorer
bliver for ham Ungdomslærere og Opdragere, først i anden Række
Videnskabens Foregangsmænd. Erindringer om Gellerts Hus fra
de kritiske Overgangsaar, hans ømme Omsorg for hans egne
Borns Opdragelse lod ham ønske, at Kielerprofessorerne maatte
10