158 / 302
141
Detailler. Paa Undervisningsvæsenets Omraade var Guldberg virke
lig sagkyndig, kunde give gode Raad og yde den fornødne Støtte,
naar Bernstorff til sine Forbedringer skulde have Penge, der kun
opnaaedes ved Enighed med Schimmelmann og Hoffet. Hurtig
tilvejebringes derfor en Samvirken, fri for alle Konflikter. Med
Varme anerkendte Bernstorff Guldbergs Hjælp og imødekom gerne
hans Ønsker.1 Medens Gre ers Juel levede, synes han at have
interesseret sig for Kieleruniversitetet; 2 Schimmelmann derimod,
hvis aandelige Interesser var meget begrænsede, var slærkt til
bøjelig til af pekuniære Grunde at skyde Universitetssagerne til
Side.3
Først og fremmest søgte Bernstorff at faa den daglige Ledelse
af Universitetet i gode Hænder. Allerede før Mageskiftets Udførelse
havde han i Sommeren
1773
arbejdet for paa ny at faa knyttet
sin og Onkelens nære Ven Johan Andreas Cramer til Danmark.
Hoffet havde noget herimod og vilde under ingen Omstændigheder
have ham til København igen. Muligvis har Guldberg som dansk
Teolog været lidt skinsyg paa Cramer, Bernstorff maatte i alt
Fald lade J. G. Moltke bearbejde ham for at faa truffet en Ord
ning, der kunde sikre Cramer, som siden
1771
havde været Super
intendent i Lübeck, for Kiel. I Sommeren
1774
kom Sagen helt
i Orden; Cramer stillede vel pekuniære Fordringer, som Hoffet
fandt overdrevne, men omsider gik det, og sidst i Juli blev han
udnævnt til Professor Theologiæ primarius og Prokansler i Kiel.
Støttet paa Bernstorff, i nærf Venskab med A. G. Carstens
og snart i Korrespondance med Guldberg indtog Cramer fra
nu af en ledende Stilling mellem Kiels Professorer. Hans Raad
indhentedes ved alle Lejligheder; gentagne Besøg i København
uddybede hans og Bernstorffs Forstaaelse om Universitetets Sager
og fornyede deres Venskab. „Notre bon et digne Cramer“ , som
Bernstorff altid kalder ham, er en af dennes hedste Støtter under
hans første Ministerium.4
I endnu højere Grad er dette Tilfældet med Ditlev Revent-
low, og medens Cramers Hjælp væsenlig indskrænkes til Univer
sitetets og gejstlige Sager, er Ditlev Reventlow Bernstorffs Tillids