153 / 302
136
sterede i Sønderjylland.1 Men herom har han ikke været ene,
et klarere Syn findes hverken hos Hoffet eller hos Regeringen i
København, og der er følgelig ikke Spor af Modsætning mellem
dem og Bernstorff paa dette Punkt. Medens Bernstorff utvivlsomt
energisk vilde have modsat sig ethvert Forsøg paa at tvinge
Dansk ind paa tysk Omraade, ser vi ham billige et Forsøg paa
at udbrede Kundskab til dansk Sprog ad frivillig Vej. Guldberg
ønskede en Professor i dansk Sprog ansat i Kiel, og Bernstorff
bifaldt udtrykkelig Tanken. D. Reventlow fandt den vistnok
ogsaa god. Den var jo et rimeligt Led i deres Bestræbelser for
at nærme København og Holsten til hinanden. Bernstorff op
fordrede Guldberg til at anvise en passende Mand. Guldberg
tænkte først paa Ove Malling, hans nære Ven, til hvis Egenskaber
Evne til at forsone Modsætninger skal have hørt. Uvist af hvilken
Grund udsattes Sagen, og først
1781
ansattes Holger de Fine
Olivarius som Professor i dansk Sprog og Ret i Kiel, hvor han
for øvrigt kun udrettede meget lidt.'
Indtrykket af Bernstorffs almindelige Administration af Hertug
dømmerne fører i lignende Retning. Vi træffer en Mængde For
anstaltninger til at udjævne Modsætningen mellem de to Dele af
Holsten, jævnlig Fællesforanstaltninger for Slesvig og Holsten,
derimod aldrig et Skridt, der konstaterede Forskellen mellem de
to Hertugdømmer ud over, hvad der ligefrem følger af nedarvet
Lov og Ret. Bernstorff glæder sig over at kunne værge Hertug
dømmernes Interesser over for Kongeriget i en eller anden Sag,
aldrig spores der Ønsker om legislativt eller administrativt at
knytte Forbindelse mellem de to Dele saa lidt som mellem Sles
vig og Kongeriget. Bernstorffs Politik vil sætte Skel ved Konge-
aaen, men vil samtidig skabe nøje Forstaaelse og Harmoni mel
lem de to efter hans Opfattelse helt forskjellig stillede Dele af
Riget. Det er, hvis man bruger tilvante Ord, utvetydig admini
strativ Slesvigholstenisme.;i
Bernstorffs Styrelse er saare varsom og umådeholden. Idan
havde sin Opmærksomhed stærkt fæstet paa den brogede Uens-
artethed, hvori Hertugdømmernes og særlig Holstens retslige og
administrative Forhold var komne gennem Delingerne og Landenes