133
Dette gav Forholdet en egen Karakter. Mageskiftet havde
givet den danske Konge Eneherredømme over hele den holstenske
Adel, Ridderskab saa vel som ikke-reciperede Godsejere. Den
sandede Magt gav Mulighed for en kraftigere Styrelse med stær
kere Indgriben over for et Korps med visse Privilegier og relativ
Selvstændighed. Frygten herfor og den traditionelle Vedhængen
ved et fanatisk dansktjendtligt Fyrstehus havde skabt Modstanden
mod Mageskiftets Udførelse. Trods alt var dette dog blevet fuld
byrdet; Klosterdamerne i Preetz kunde synge Jeremiæ Klagesange.1
gjort Gerning lod sig ikke ændre. Herpaa forsøgte man heller ikke.
Først i det nittende Aarhundrede dukker Tanker 0111 Hertugdøm
mernes Løsrivelse fra Danmark op i Holsten. Hverken i Rusland
eller i Sverige var der Mulighed for Støtte for sligt. Tilknyt
ningspunkter i en tysk Enhedsbevægelse fandtes ikke, og naar
der under Paniken efter Bernstorifs Afskedigelse
1780
dukkede
vilde Rygter op om, at Frederik II strakte Haanden ud efter
Holsten, da nævnes dette kun som et historisk Kuriosum. -
Uviljen i Holsten var dog ikke død. Vi møder den i Aarene
efter Mageskiftet, kun Bernstorffs og hans Venners Politik træn
ger den tilbage. Da Bernstorff
1780
fjernes, rører den sig atter
kraftigere for paa ny at svækkes under hans andet Ministerium,
først efter hans Død vokser den uafbrudt. Allerede i
1872
har
en dansk Forsker, Professor Edvard Holm, spørgende udtalt en
Formodning om, at det gamle gottorpske Had har holdt sig i
Kiel og hos den gottorpske Adel og siden været et Grundlag for
antidanske Stemninger.:j Spørgsmaalet kan nu ikke blot besvares
med ja, men Sammenhængen lader sig uddybe og Traadene for
følge. Holstenernes Uvilje mod Mageskiftet omstøbes straks, da
dette er fuldbyrdet, og de særlig gottorpske Stemninger gennem
syrer den øvrige Adel. Frygten for, at Eneherren skal træde
Ridderskabets Privilegier for nær og som udpræget dansk Her
sker forfordele Monarkiets tyske Lande, afføder hos Ridderskabet
ikke blot vidtgaaende Krav paa godsherrelige Privilegier, men
vækker hemmelige Ønsker om at give deres Korpsrettigheder
politisk Baggrund. Bevidste Ønsker om Landstændernes Genop
livelse lurer ved Siden af Paastanden om Ridderskabets Skatte