Previous Page  150 / 302 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 150 / 302 Next Page
Page Background

133

Dette gav Forholdet en egen Karakter. Mageskiftet havde

givet den danske Konge Eneherredømme over hele den holstenske

Adel, Ridderskab saa vel som ikke-reciperede Godsejere. Den

sandede Magt gav Mulighed for en kraftigere Styrelse med stær­

kere Indgriben over for et Korps med visse Privilegier og relativ

Selvstændighed. Frygten herfor og den traditionelle Vedhængen

ved et fanatisk dansktjendtligt Fyrstehus havde skabt Modstanden

mod Mageskiftets Udførelse. Trods alt var dette dog blevet fuld­

byrdet; Klosterdamerne i Preetz kunde synge Jeremiæ Klagesange.1

gjort Gerning lod sig ikke ændre. Herpaa forsøgte man heller ikke.

Først i det nittende Aarhundrede dukker Tanker 0111 Hertugdøm­

mernes Løsrivelse fra Danmark op i Holsten. Hverken i Rusland

eller i Sverige var der Mulighed for Støtte for sligt. Tilknyt­

ningspunkter i en tysk Enhedsbevægelse fandtes ikke, og naar

der under Paniken efter Bernstorifs Afskedigelse

1780

dukkede

vilde Rygter op om, at Frederik II strakte Haanden ud efter

Holsten, da nævnes dette kun som et historisk Kuriosum. -

Uviljen i Holsten var dog ikke død. Vi møder den i Aarene

efter Mageskiftet, kun Bernstorffs og hans Venners Politik træn­

ger den tilbage. Da Bernstorff

1780

fjernes, rører den sig atter

kraftigere for paa ny at svækkes under hans andet Ministerium,

først efter hans Død vokser den uafbrudt. Allerede i

1872

har

en dansk Forsker, Professor Edvard Holm, spørgende udtalt en

Formodning om, at det gamle gottorpske Had har holdt sig i

Kiel og hos den gottorpske Adel og siden været et Grundlag for

antidanske Stemninger.:j Spørgsmaalet kan nu ikke blot besvares

med ja, men Sammenhængen lader sig uddybe og Traadene for­

følge. Holstenernes Uvilje mod Mageskiftet omstøbes straks, da

dette er fuldbyrdet, og de særlig gottorpske Stemninger gennem­

syrer den øvrige Adel. Frygten for, at Eneherren skal træde

Ridderskabets Privilegier for nær og som udpræget dansk Her­

sker forfordele Monarkiets tyske Lande, afføder hos Ridderskabet

ikke blot vidtgaaende Krav paa godsherrelige Privilegier, men

vækker hemmelige Ønsker om at give deres Korpsrettigheder

politisk Baggrund. Bevidste Ønsker om Landstændernes Genop­

livelse lurer ved Siden af Paastanden om Ridderskabets Skatte