Previous Page  149 / 302 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 149 / 302 Next Page
Page Background

132

særlig ved at erobre noget af den Indflydelse, som Schack Rathlou

tabte, var han klog nok til at standse i Tide, hvor det var nød­

vendigt. Det passede han over for sin Chef, og saaledes blev

der godt Samarbejde mellem dem, skønt Bernstorff ikke havde

virkelig Tillid til ham og lod den eneste Mand i Kancelliet, der

stod ham personlig nær, Generalprokurøren Adolf Gotthard Car­

stens, vaage over hans Færd.1

Just fordi Bernstorffs Myndighed her var ganske uanfægtet,

kunde han gøre meget for at opnaa god Forstaaelse med sine

Kolleger og Hoffet om Hertugdømmernes Sager. Det pinte ham,

naar disse gav Anledning til Strid i Konseillet; selv hvor han

kunde have gennemført sin Mening helt, søgte han hellere et

Kompromis, der ikke efterlod nogen Bitterhed. Han stræbte at

interessere Arveprinsen og Guldberg for de tyske Sager og bragte

dem i Berøring med Mænd fra Hertugdømmerne, for at de ikke

skulde se alt gennem Stemanns Briller. Han lod sine Venner

dernede henvende sig til Hoffet paa en for dette smigrende

Maade. Han bekæmpede Ditlev Reventlows Mistillid og fik baade

ham og Cramer til at brevveksle med Guldberg. Overalt, hvor

det var muligt, søgte ■han at faa Hoffet til at vise den tyske

Adel Tillid og Velvilje.“

Dette taktfulde og kloge Arbejde er et Led i Bernstorffs Hoved-

bestræbelse i disse Aar: Udryddelsen af den stærke Misstemning

mellem Regeringen og store Dele af det siesvig-holstenske Rid­

derskab.

Det var en saare faatallig Kreds, der repræsenterede det, vi

vil kalde den offenlige Mening i de to Hertugdømmer, da de

1773

omsider helt var lagt under den danske Konges Herre­

dømme. Det er foruden en Del Embedsmænd og en Del af Bor­

gerne i Hovedbyerne — og begge disse Elementer spiller i dette

Tidsrum en ganske underordnet Rolle — Adelen og først og

fremmest Ridderskabet, der sidder inde med langt den største

Del af de adelige Godser. Denne Adel er paa meget faa Und­

tagelser nær ren tysk, og den er væsenlig holstensk. Det er

derfor reelt, om end ikke formelt berettiget, naar den næsten altid

kaldes holstensk. Det er i Holsten, Tyngdepunktet ligger.3