148 / 302
131
Oktober maaske var gaaet noget for vidt.1 Han kunde beundre,
at Schaek Rathlou kunde gøre en eller anden Indrømmelse, men
selv kunde han ikke bekvemme sig dertil, og naar han talte om,
at Hoffet viste ham og Schack Rathlou Kulde, saa bar han sik
kert følt den stærkest mod sig. Andre frygtede, at der kunde
skabes en varig Misstemning mellem ham og Prinsen, og Schini-
melmann bad ham indtrængende om saa snart som mulig at
nærme sig til denne paa ny.2
Næsten som ved et Mirakel, sagde Bernstorff senere,3 havde
han faaet Ledelsen af tyske Kancelli; modstræbende havde Hoffet
givet ham Direktørposten, men det kom ikke til at fortryde det.
Med Glæde og i Bevidsthed om sit store Ansvar overtog Bern
storff Hvervet. Klar over Maal og Midler og med aldrig svigtende
Energi drog han faste og bestemte Linier i sin Politik. Hans
Styrelse af Hertugdømmerne i hans første Ministertid har dog
været lidet kendt. Den er traadt i Skygge for hans Udenrigs
politik, og man har ikke paaagtet, at der i disse Aar i Hertug
dømmerne sker Begyndelsen til den følgende skæbnesvangre Ud
vikling.
Først og fremmest samlede Bernstorff Myndigheden i sin
egen Haand. Han kunde læmpe sig efter Hoffets Ønsker, hist
og her høje af for en Stemning mellem sine danske Kolleger,
men i alt væsenligt bestemte han Regeringens Politik over for
Hertugdømmerne. Nu og da krydsede en Kabinetsordre hans
Planer,, en eller anden af Hoffets ubetænksomme Naadesakter
faldt paa hans Enemærker og ærgrede ham, men alt sligt var
rent periferisk; hvad det virkelig kom an paa, afgjorde han. Man
havde i Holsten frygtet Stemanns Indflydelse, men fik siden ingen
Aarsag hertil. Vel spores det, at Stemann, den eneste Holstener,
der efter Guldbergs Mening ikke var befængt med den ubillige
„Holstenismus“ ,4 uafbrudt var Hoffets Tillidsmand i alle tyske
Sager og holdt det å jour med hvad der skete i tyske Kancelli,
men han vovede aldrig at kny mod Bernstorffs Vilje. Han blev
en virksom Medhjælper for denne, intet mere. Bernstorff paa
skønnede hans Dygtighed og vidste, at skønt Stemann vilde bruge
Guldherg til at komme langt, og ogsaa kom langt i Aarenes Løb
9
*