143 / 302
124
bar, som Bernstorff udtrykte det, Hadet og Byrden.1 Sagens For
løb viste, hvor svært det var at faa et forstandigt Resultat under
kritiske Forhold, naar der manglede en fastslaaet Form og frem
for
alt en fremragende Personlighed, for hvis Autoritet alle
bojede sig.2
Den
3
. Oktober traf D. Reventlows Brev Arveprinsen i Fre
densborg; Prinsen kom i den voldsomste Ophidselse, og hans
forste Indskydelse var at give Saldern, der vel at mærke endnu
ikke selv havde forebragt Sagen, et purt Afslag. Juliane Marie
og Guldberg var enige med ham. Anderledes saa de tre Ministre
paa
Sagen. Endnu den
3
. var devistnok i København, men
kom derefter til Fredensborg. Forhandlingerne førtes
baa.deskrift
lig og mundtlig. Først og fremmest krævede de, at Sagen
skulde tages med Ro; før en Henvendelse, som Saldern havde
bebudet, forelaa. var det jo ikke nødvendigt at svare. Sagen
burde, hævdede Ministrene, gaa til Konseillet og der afgøres paa
ganske regelmæssig Vis. Dette vilde Arveprinsen ikke, thi da
Ministrene ikke havde skjult for ham, at de mente, at man i
Realiteten burde føje Saldern. samtidig med at man skarpt afviste
hans uforskammede Anmasselse og gav Indrømmelsen den mindst
mulig stødende Form, saa vidste han meget vel, at han vilde
faa Konseillets Flertal imod sig. Konsekvensen af et Afslag
hvorpaa han jo altid kunde faa Kongens Underskrift, turde han
dog ikke bære, hvorfor han tog den Beslutning straks at skrive
til Saldern og meddele ham, at han, hvis Forordningen fastholdtes,
øjeblikkelig vilde trække sig ud af Regeringen.
Dette var jo ganske barnagtigt, og Arveprinsen fik alle imod
sig.
Guldberg og Juliane Marie, der
i øvrigteventuelt vildefølge
sin Søn, skrev ynkelige Breve til Schack Rathlou og bad ham
hjælpe dem ud af Forlegenheden. Selv kunde de hverken faa
ham fra den en Gang tagne Beslutning eller faa Ministrene til
at dele deres Opfattelse af, at Saldern skulde have rent Afslag.
Schack Rathlou skrev den
5
. beroligende Breve til Juliane Marie
og Arveprinsen, men særlig Bernstorff maatte tage haardt fat.
1
flere meget rolige, men samtidig overlegent myndige Breve til
Arveprinsen søgte han at faa denne til at lade Konseillet afgøre