140 / 302
121
det næppe meget galt.1 Det var da forstaaeligt, at Uviljens
Bølger gik højt.
Allerede den foregaaende Vinter havde den uheldige Ordning
været paa Tale mellem Schack Rathlou og den russiske Gesandt
Simolin, og baade Schack Rathlou, Thott og Bernstorff havde
ønsket en Chef med fuld Myndighed og Ansvar sat i Spidsen for
Kancelliet. Men man havde intet opnaaet. Sidst i August frem
drog Saldern Sagen under et Ophold i København og lagde stærkt
Pres paa Ministrene. Disse var enige med ham, men kunde
intet love, da de vidste, at det var yderst vanskeligt at røre ved
Statsraads- og Kollegieordningen.
Man nøjedes med over for
Saldern at udtale Haabet om, at Hoffet af sig selv maatte indse
Nødvendigheden af en Forandring, men fik Saldern til at opgive
en Plan om at tale med Arveprinsen derom. 2
Nu kort efter Salderns Ankomst til Holsten, hvor Uviljen mod
Danmark blussede voldsomt op, da Foreningen stod for Døren, naaede
Meddelelsen om Stemanns Udmærkelse derned. Forbitrelsen blev
herved akut i de holstenske Embedsmandskredse, der ringeagtede
Stemann og ikke mindre end Adelen fandt det under deres Vær
dighed at staa under ham. Saldern bestormedes fra alle Sider
med Klager over, at man gennem Stemann skulde prisgives en
ultradansk Regering, der hverken havde Kendskab til eller Inter
esse for Holsten. Saldern var utilpas ved dette. Hans Stilling i
Rusland var stærkt rokket, han kunde vente at blive henvist til
Ophold i Holsten, og det vilde da blive yderst ubehageligt at
blive lagt for Had baade af Adel og Bureaukrati. Hans ube
herskede, overmodige Naturel førte ham til at give Klagerne vold
somme Udtryk i en Forhandling med Reventlow og Schimmel-
mann paa Schirrensee den
27
. September, der endte med at
Saldern erklærede, at han, hvis der ikke opnaaedes en anden
Ordning, vilde suspendere Mageskiftets Udførelse og indberette
Sagen til St. Petersborg.3
I og for sig var Misstemningen i Holsten og den nationale
Ængstelse ikke uberettigc t. Det nytter ikke at se for moderne
herpaa og holde paa det for os ene rigtige, at den overordnede
Ledelse ogsaa er i Hænderne paa dygtige borgerlige.
Den