137 / 302
IV.
A . P . B E R N S T O R F F S U D NÆ VN E L SE T IL D IR E K TØ R
FOR T Y S K E K A N C E L L I OG S T Y R E L S E A F
H ERTUGDØMM ERNE .
(1773
-
1780
.)
P ra August Maaned
1773
optog Mageskiftets Udførelse Bern-
storff stærkt.1 Tusinde Enkeltheder, ofte af stor Betydning, kræ
vede Afgørelse, og Forhandlingerne med Storfyrstens anmassende
Repræsentant Caspar von Saldern fordrede megen Omsigt. fcHel-
digvis kunde man fra dansk Side stille Ditlev Reventlow som
kongelig Kommissarius med H. G. Schimmelmann som Raadgiver
i de særlig finansielle Anliggender. Reventlow var bedre end
nogen anden inde i Mageskiftesagen og i Hertugdømmernes For
hold; hans Samvittighedsfuldhed var stor, i et og alt stod han paa
Danmarks Interesser og følte et særligt Ansvar som den eneste
af Frederik V’s Mænd, der kom til at lægge den sidste Haand
paa det store Værk. Det havde gjort Bernstorff overordenlig
ondt, at alle Bestræbelser for at faa D. Reventlow kaldt tilbage
forblev frugtesløse. Da han selv blev Udenrigsminister, skrev han
til ham, at han med Glæde vilde have set ham i sit Sted. Det
tilfredsstillede ham derfor at kunne skaffe Vennen den mest frem
trædende Plads ved Mageskiftets Iværksættelse, og han udtalte,
at det jo kun var en fortjent Erstatning og Retfærdighedsbevisning,