132 / 302
113
var dog umiskendelig. „Behagelig er han ikke, og i vor Tjeneste
vilde man aldrig have ham,“ skrev Guldberg, „men en eutinsk
Minister er lidet farlig, og hans vigtigste Indflydelse vil altid
blive over Proverher og i det Selskab, hvor die schönste weib
liche Seele er Bestyrerske.“ Det er Puletchen, der snærtes til.
Guldberg havde samme gode Øje til Selskabet paa Bernstorff som
dette til ham og hans.1
Schimmelmann og Ditlev Reventlow var ikke glade ved, at
Fr. L. Stolberg som eutinsk Minister blev ved at bo hos Bern-
storff, og Reventlow bad Fr. L. Stolberg vare sin uvorne Tunge
og se sig for, hvem han var i Selskab med, for ikke at skade
sin Svoger. Bernstorff selv lod ikke til at frygte det meget;
men vist er det dog, at hans unge Familiekreds’s Opposition mod
Hoffet undertiden fik ukloge Udtryk.'2 Fr. Stolberg blev næppe klog
af Skade. Et halvandet Aar efter sin Udnævnelse til eutinsk
Gesandt skrev han til Kätchen: „Wie ekelt mir vor dem Thun
und Wesen der Menschen, die ich täglich sehen muss! Und wie
verschieden ist meine Existenz! Des Morgens ist mein Geist vor
Ilions Mauern zwischen den heldenwälzenden Fluthen des Ska-
mandros und des Simoeis unter den erstgeborenen starken Söhnen
einer jüngeren stärkeren Natur, und dann falle ich hinab in den
Schlamm dieses Jahrhunderts, in die Kopenhagener Grundsuppe, wo
Guldberg eine Hauptrolle spielt, wo — o, eher würde ich, ein zweiter
Adam, allem Vieh wieder Namen geben, ehe ich alle zweibeinigen
Esel von Kopenhagen herzählte.“ :1
Det svarede hertil, at Puletchens Breve ikke mindre end
Louise Reventlows strømmede over af Lede ved det københavnske
Selskabsliv og mest ved Hoffets. Visselig var dette ikke mor
somt for aandelig interesserede Mennesker, men en Diplomat
og en Ministerfrue har dog visse ydre Hensyn at iagttage. I
Februar
1780
var Louise Stolberg i Besøg i København og den
25
. Februar til Souper hos den udpræget danske Fru Juel Wind,
Enke efter den
1776
afdøde Justitiarius i Højesteret. „Quelle
société!!!“ , skrev hun til Fru Løvenskjold, „Schack est le seul
homme à qui l’on peut parler et qui parle, le seul qui parle
françois, tout le reste parle danois sans miséricorde et quel
8