108
rigt omkring ham. Den bernstorffske Familie og Vennekreds var
ung, livsglad og handlemodig.
Den ældre tyske, klopstock-cramerske Litteraturkreds, der i
Halvtredserne og Treserne havde levet omkring J. H. E. Bern
storff, spredtes
1770
for alle Vinde og samledes ikke mere i
Danmark, skønt A. P. Bernstorff altid bevarede et nært Forhold
til Klopstock og Cramer. Det blev en yngre Slægt, Stolbergerne
og deres jævnaldrende, der i Halvfjerdserne prægede Livet paa
Bernstorff.
I Efteraaret
1773
kom Bernstorffs Svogre Christian og Fre
derik Leopold Stolberg, femogtyve og treogtyve Aar gamle, til
København efter aandelig bevægede Studieaar i Halle og Got-
tingen, hvor de havde levet med i „Hainbund“ s Klopstock-
dyrkelse. Bernstorffs Hus blev fra nu af i nogle Aar deres egen
lige Hjem, Vidne til deres Digtning og til deres Kærlighedssorger.
1777
forlod Christian København og drog som Amtmand til Trems-
btittel i Holsten efter sit Bryllup med Bernstorffs og dennes Hustrus
kæreste Veninde, Louise Gramm, født Komtesse Reventlow, maaske
Kredsens fineste kvindelige Intelligens, der i Aaringer havde været
deres stadige Gæst. Bernstorff glædede sig over at have været
den, der havde knyttet hende til Kredsen paa en Tid, da hun
under sit ulykkelige første Ægteskab ikke havde udviklet sig
heldigt og trængte til Støtte.1 Han var hendes Kurator, medens hun
var Enke, der veksledes stadig Breve mellem hende og baade ham
og hans Hustru, hun raadspurgte ham i sine intimeste Anliggen
der, og det var ham og hans Hustru en uendelig Glæde, da hun
blev deres Svigerinde. Mellem Bernstorff og Tremsbiittel holdt
daglige Breve Forbindelsen vedlige. Christian og Louise var
hyppige Gæster paa Sælland. Frederik Leopold blev derimod,
Smaarejser fraregnet, i København, og selv efter at han i Som
meren
1776
var bleven eutinsk Gesandt, boede han i Svogerens
Hus. Ogsaa Søstrene Katharina („Kathchen“ ), Stiftsdame i Vallø,
og Augusta („Gustchen“ ), Stiftsdame i Uetersen, opholdt sig lang
Tid paa Bernstorff. Mellem alle de stolbergske Søskende var der
et nært og inderligt Forhold, ikke blot bygget paa Søskendefølelse,
men paa Overensstemmelse i Interesser, Livsvaner og Livssyn.