129 / 302
110
første Varsel om Kredsens Opløsning, til Dels hans Søstre Caroline
og Julie (Linchen og Julchen) Schimmelmann, Ditlev Reventlows
Sønner Cajus og Fritz, Louise Stolbergs Brødre Christian Ditlev
og Ludvig Reventlow, den sidstes Hustru Sybilla Schuharth og
dennes Tante Magdalene Løvenskjold.
Til indgaaende Karakteristik af dette ejendommelige Liv er
Stedet ikke her. Det skal kun fremhæves, at Kredsen var eks
klusiv tysk, paavirket af de nationalt tyske Strømninger i Klop-
stocks og i den unge Goethes Digtning, i „Hainbund“ s poetisk
nationale Sværmerier. Den var tillige national og æstetisk over
modig, ikke mindre stærk i Fordomme og Antipatier end i
Kærlighed og ung Begejstring. Alle disse ungdomsiltre Stem
ninger skabte en udpræget Uvilje mod alt, hvad der ikke hørte
Kredsen til. Det blev uheldigt, at denne til Dels rettede sig mod
det Folk, hvor man var til Huse, og hos enkelte blev til Ringeagt
for alt, hvad der var dansk.
Her var dog stor Forskel, og egenlig blev det kun Fr.
Leop. Stolberg, hos hvem disse Stemninger fik et bittert og
stødende Udtryk. Henriette Bernstorff, Ernst Schimmelmann og
de reventlowske Søskende følte sig stærkt bundne til Danmark,
det var mest kun politisk og selskabelig, at de følte sig i Mod
sætning til de udpræget danske Kredse. Naar Augusta Stolberg
kunde skrive: „Glauben Sie mir, mein ganzes Herz freut sich
und ist stolz darauf, dass ich ein deutsches Mädchen bin, dass
ich eine Cheruskerin bin“ , da udtrykte det den almindelige Stem
ning, og naar de stolbergske Søskende udtrykte Kærlighed til
Danmark, var det rimeligt, at den maatte bero paa, at de der
havde nydt „süsse Freuden der Kindheit, der Jugend seeliges
Wiedersehen und Beysammen-seyn“ , og ikke paa dybere Baand.1
Men hos Fr. Leop. Stolberg klang heit andre Toner. Han stod
det aandelige Liv i Danmark aldeles fremmed, anerkendte knap
Holbergs „massiges Genie“ 2 og lod sig kun aftvinge Ros over
Ewalds Balders Død.3 Alt, hvad der var uden for hans egen
Aandskreds, foragtede han. Over for Livet i Danmark uden for
Bernstorff var han fyldt med Haan. Han, som hele Kredsen,
elskede Landlivet og hadede Byerne, men København var dog