109
Bernstorffs Hustru Henriette — altid „Puletchen“ kaldet — var
som de andre opfødt med Klopstocks Digtning, nu levede og aan-
dede hun for Brødrenes. Bernstorffs egne litterære Interesser var
vistnok trængt noget tilbage af hans opslidende Embedsgerning,
men naar han hurtig maatte rejse sig fra Bordet for at lukke sig
inde i sit Arbejdsværelse, blev Puletchens fine, yndefulde Skikkelse
Midtpunktet for en Kreds, hvor Aftener tilbragtes med Højtlæs
ning af andres eller egen Digtning og med litterær Kritik og
Samtale. Hendes ungdommelige, harmoniske Elskværdighed, der
lod alle glemme, at hun var Moder til de mange Børn, bandt
Søskende og Venner fast til hende. For de ugifte Brødre og
deres Venner, ja for unge fremmede Diplomater var hun en
moderlig Veninde. Trods den personligste Omsorg for sine Børn
fik hun altid Tid til at være med i det friske, glade Liv, der
udfoldedes i Palæet i København og endnu mere i Sommertiden
paa Bernstorff, der for dem alle stod som et jordisk Paradis. Til
Fods, til Hest og til Vogns færdedes man rundt. Nordsællands
Skønhed fødte Digt efter Digt; de dejlige Skove, Sundets Blaa
og de vide Udsigter mod Hveens og Sveriges Kyster, al denne
friske Natur stemte til Jubel og Andagt. De ældres Samtaler
fik deres Fornyelse i Børnenes Lege; Frederikke Munter legede da
de Lege, som hun siden fortalte om i sin „Wahrheit aus Morgen-
tråumen“ .
Baade Puletchen og Kåthchen, uden Tvivl Søskendekredsens
klareste Hoved og bedste Pen, gjorde digteriske Forsøg. Gust-
chen, siden Bernstorffs anden Hustru, fordybede sig i Youngs
Digte og Richardsons Romaner; siden sværmede de alle for Werther-
litteraturen og for den unge Goethe. Af den franske Digtning til
talte kun Rousseau; men alle Sider af tysk og engelsk Aandsliv
fangede Kredsens Interesser og skabte Brevskifte med Tidens litte
rære Berømtheder af første og anden Rang. Gustchen vekslede de
berømte Breve med Goethe, næsten alle brevvekslede de med Klop-
stock, Sturtz, Boie, Schonborn, Matthias Glaudius, Voss og mange
andre. Flere af disse sidstnævnte gæstede Bernstorff. Med til
Kredsen hørte desuden Ernst Schimmelmann, hans første Hustru
Emilia, født Grevinde Rantzau, hvis Død i Februar
1780
blev det