152 / 302
135
tiges Reichs-Mannlehen“ og vil ved Kongestammens Mandslinies
Uddøen gaa til den nærmeste Lensarving. Dette er for ham en
fastslaaet Kendsgerning, og det fortjener at bemærkes, at der
hverken i hans Brevveksling med Hertug Frederik Christian eller
i noget andet af Sagens Aktstykker findes Spor af Usikkerhed
om Slesvigs eller Holstens statsretlige Stilling, det være sig hos
Hertugen eller hos holstenske Herrer. Statsretlig Slesvigholste-
nisme grundet paa Arvefølgespørgsmaal findes ikke i disse Aar.1
Anderledes uklar er Bernstorffs Opfattelse af de nationale
Forhold. Hertugdømmerne er for ham et Hele i Modsætning til
Kongeriget. De er, som han næsten altid kalder dem, de tyske
Provinser; ved tyske Sager forstaar han begge Hertugdømmers,
og jævnlig indbefatter han under Benævnelsen Holsten eller hol
stensk, hvad der vedrører Slesvig. Ikke blot mangler han ganske
national Forstaaelse i moderne Forstand, men af hans utallige
Udtalelser til Ditlev Reventlow i Tiden fra
1772 —1783
viser
kun en eneste, at han har været opmærksom paa, at der i Sles
vig findes en dansk Befolkning, til hvilken der maa tages Hen
syn. I
1777
var der Tale om, at Hertugdømmernes General
superintendent Adam Struensee vilde gaa af. Bernstorff vilde
da have Embedet delt og give hvert Hertugdømme sin Bisp.
Den teologiske Professor i Kiel Velthausen var paa Tale, men
Bernstorff hævdede, at han kun kunde bruges i Holsten, thi
Bispen i Slesvig maatte kunne baade Dansk og Tysk. Foreløbig
kom Planen dog ikke til Udførelse, Struensee holdt ud mange
Aar endnu.2
Andre Træk, der viser blot et Minimum af Interesse for
Danskheden i Sønderjylland, kendes ikke. Omvendt er det blevet
stærkt fremhævet, at A. P. Bernstorffs Navn staar under en Skri
velse fra tyske Kancelli, der tilsigter at indføre nogen Undervis
ning i Tysk i de Dele af Slesvig, hvor der var dansk Kirke- og
Skolesprog, for at Børnene kunde forstaa de paa Tysk udgaaende
Forordninger. Foreløbig kendes denne Skrivelses Historie ikke
nærmere, og der vides intet sikkert om Bernstorffs personlige
Stilling. Skrivelsen passer dog godt til den Opfattelse, at han
har været aldeles uden Blik for, at et nationalt Spørgsmaal eksi