155 / 302
138
Selv en utrættelig, punktlig og samvittighedsfuld Arbejder, der
aldrig skaanede sig, stillede han store Krav til sine underordnede,
og intet er almindeligere end at se ham fælde haarde Domme
over Embedsmænds Upaapasselighed, Evneløshed eller Mangel paa
Flid. Hans almindelige Bedømmelse af den danske Embedsstand
er meget streng; den falder i Traad med hans Klager over, hvor
faa Dygtigheder den rummer. Han sørger og harmes, naar Hof-
fets uoverlagte Naadeshandlinger belønner Udygtigheder, medens
de faa Dygtigheder ikke paaskønnes efter Fortjeneste. Med Ar
bejdet i hans egne Kontorer var han langtfra tilfreds; Orden og
Hæderlighed skulde han nok vide at holde over, men Sagerne
gik for langsomt, Personalet var ikke stort nok, de gode Kræfter
var for faa, og først og fremmest havde man for ringe Kundskab
til de indviklede Retsforhold i Hertugdømmerne.1 Foruden Ge-
neralprokurøren A. G. Carstens, der vel ikke var en overlegen, men
dog en særdeles dygtig Mand, hvis Virksomhed imidlertid skadedes
ved et svækket Syn og dermed følgende uendelig Langsomhed,2
og Stemann var F. K. Kriick Bernstorffs bedste Medarbejder.8
Peter Henningsen, der døde
1775
, var en brav, men yderst
middelmaadig Deputeret
, i
og omtrent det samme gjaldt Chr.
Ludvig Schütz;5 Henrik Frederik Baudissin, Schimmelmanns
Svigersøn, hvem Svigerfaderen i
1777
tvang ind i Kancelliet i
Stedet for Cajus Reventlow, Ditlev Reventlows ældste Søn, som
Bernstorff havde villet skaffe Plads, var ikke særlig dygtig,8 og
bedre stod det næppe med de to andre Deputerede J. K. Müller
og Christian Janssen. Over Embedsstanden i Hertugdømmerne
klagede Bernstorff stærkt; Mænd som A. G. Carstens’s Broder Kon-
ferensraad Christian Gottfried Carstens, Medlem af Overretten paa
Gottorp og Bernstorffs Tillidsmand der, som i Hæderlighed og
Dygtighed lignede Brødrene i København, var yderst sjældne, og
mod flere Medlemmer af Landretterne i Slesvig og Glückstadt
udtaler Bernstorff hvasse Beskyldninger for Uredelighed, Upaalide-
lighed og Udygtighed.' Den lokale Embedsstand var ogsaa Gen
stand for hans Kritik; dygtige Amtmænd var det omtrent umuligt
at skaffe, sagde han lejlighedsvis.8 Flyttedes Mænd fra Central
administrationen ud i Hertugdømmerne, betragtedes det og ofte