Previous Page  164 / 302 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 164 / 302 Next Page
Page Background

147

synlig ikke i denne Periode, snarere føler han sig i et Modsæt­

ningsforhold til tredje Stand, som han kalder den.

At han fra Foraaret 1773 gled ud af den økonomisk-finan-

sielle Styrelse, bidrog noget hertil. Heller ikke for Hertugdømmernes

Vedkommende fik han meget med disse Ting at gøre; under det

tyske Kancelli« laa foruden Justits- og Politivæsen kun alle de

almindelige Sager, der ikke hørte hjemme i Fagkollegier, som

Rentekammer, Finanskollegium og Generaltoldkammer, der havde

Økonomien under sig.

Vigtigere er dog den Uvilje mod Hoffets borgerlige Principper,

som fandtes hos den adelige Embedsstand, og som Bernstorffs

udprægede Forkærligked for sin egen Stand lod ham dele. Dette

skaber en forbavsende Kølighed i hans Omtale af Borgerstanden.

De fleste af hans Udtalelser om den fremkaldes af Modstand mod

dens Fremtrængen til høje Stillinger, som før har været Adelen

forbeholdt. Han har vistnok snarere følt sig som kaldet til at

optræde mod for stor Begunstigelse af tredje Stand end til at

arbejde for dens Styrkelse.1

Endnu mærkeligere er det dog at se ham, der bliver ledende

Minister i det store Landboreformministerium, i disse Aar ganske

blottet for Virketrang i denne Retning. Her er en mærkelig

Forskel mellem ham og de to unge Mænd, der efter 1784 blev

hans bedste Støtter. Christian Ditlev og Johan Ludvig Reventlow

brænder af Trang til at virke for Bonden, hele deres Livsværk

klarer sig for dem i Drøm og daglig Gerning, man kan Skridt for

Skridt følge deres Udvikling til de store Bondebefriere. Hos Bern-

storff træffes intet saadant. Først efter 1780 — og da sikkerlig

under Paavirkning af de unge, der da kommer til at staa ham

meget nær — slaar Reformtankerne igennem hos ham.J

Bernstorff er ikke i Opposition til den „guldbergske“ Landbo-

politik. Det er allerede betegnende, at der fra denne Tid kun

er meget faa Udtalelser af ham om Bondestandsforhold. Fra

1772 kender jeg dog en Udtalelse om, at det eneste kloge var,

at der gaves særlige Reglementer for Hoveriet i hver enkelt

Provins.8 Dette varsler ikke godt og er ret forbavsende, fordi

10

*