165 / 302
148
Bernstorff havde ydet Struensees Hoverianordning' af 20. Februar
17 7 1 betydelig Anerkendelse.1 Siden blev det hans nære Ven
Gregers Juel, der ledede Landbopolitiken, og 12. August 1773
kom den berygtede Hoveriforordning, der bygger just paa samme
Tanke. Bernstorff er fuld af Glæde over Juels udmærkede Arbejde
i denne Tid, Anordningen gør intet Skaar deri. Dernæst var
han — ganske vist for at varetage de finansielle. Interesser —
med i den Kommission, af hvis Arbejde Militsforordningen at
14. September 1774 blev en Frugt, og som tyngede Bonden end
yderligere. Bernstorff var i visse Henseender utilfreds med For
ordningen, men naar han ikke har et misbilligende Ord om de
Bestemmelser, der skader Bonden, saa tør man gaa ud fra, at
ban ikke har haft Øje for de store Reformkrav eller under alle
Omstændigheder ikke har haft Trang til at virke for dem.-
Naturligvis betyder dette ikke, at han har forladt de humane
og bondevenlige Synspunkter, der i hans Ungdom var levende hos
ham, og som i Treserne fik Udtryk i Reformerne paa Bernstorff
Gods, Reformer der i Virkeligheden ene skyldes ham, som den
Gang helt ledede Onklens økonomiske Affærer. Hans Følelse af en
Godsejers Pligter var vaagen fra hans allertidligste Ungdom af,
men endnu i Halvfjerdserne skaber den ikke store Reformkrav
til Staten. Paa et Punkt er der dog Reformlyst at spore; ogsaa
her er det ældre Anskuelser, der er friske. Bernstorffs Interesse
for Almuens Oplysning, for Bondens sædelige og intellektuelle
Opdragelse er stor. Her er han upaavirket af sine yngre sam
tidiges Eksempel. Spørgsmaalet om Godsejerens Pligter overfor
sine undergivne havde i sin Tid optaget ham saa stærkt, at
han 1762 nedskrev sine Tanker derom. Han udtaler dér, at
medens Godsherren bør være yderst varsom med at tvinge ufor
standige Bønder til økonomiske Fremskridt, saa er det hans Pligt
at bruge Tvang, naar de ikke frivillig vil gaa ind paa hvad der
kunde fremme deres Oplysning og moralske Udvikling. Bag
grunden er kristelige Interesser, og Midtpunktet for Undervisningen
skal følgelig Kristendomskundskab være.:i Sidst i Halvfjerdserne
arbejder han i denne Aand for Almueskolevæsenet i Hertug
dømmerne. Sammen med Gramer forberedte han et Skolelærer