154
Ret og fandt, at det ikke skulde lade sig tvinge. Hvad Recep
tionen angaar, var Spørgsmaalet, vist meget tvivlsomt; det var
Praksis, at Ridderskabet reciperede hvem det vilde, men Lands
herrens Ret til at kræve sig slige Receptioner forelagt synes dog
kun at have været hvilende. Maaske af denne Grund kom der
ingen Afgørelse paa denne Sag. BernstorfF, der selv lige efter
Mageskiftet var bleven reciperet, følte næppe nogen Lyst til at
fremtvinge en Afgørelse; i ethvert Fald blev det ved den gamle
Praksis, indtil en Resolution af 5. Juni 1809 krævede, at enhver
Reception skulde have kongelig Stadfæstelse. De øvrige Strids-
spørgsmaal kom for en Kommission, der 1774 nedsattes for at
bringe Forlig til Veje. De ikke-reciperede vilde ikke gaa ind
paa noget Mæglingsforslag, men optraadte meget krast under
Ledelse af Kammerherre Christian Frederik Schilden til Hasseldorff
og Konferensraad Pasch von Cossel til Jersbek.1 De synes at
have gjort Regning paa Hjælp hos Schimmelmann, hos hvem der
nok har været lidt Skinsyge mod de aristokratiske Korpsfæller;
Bernstorff saa med Ubehag, at Schilden. hvem han ansaa for en
ubetydelig og uværdig Person, havde saa meget at sige hos ham.
Schimmelmann traadte dog ikke til, og Resultatet blev, at Kom
missionen, da Forlig ikke kunde naas, afgav Betænkning til tyske
Kancelli, og dette fik Sagen afgjort ved kongelig Resolution af
3. Juni 1778 paa et Regulativ, som væsenlig fulgte Ridderskabets
Forslag, der imidlertid nok gennem Bernstorffs og D. Reventlows
Indflydelse var blevet gjort saa maadeholdent som muligt. Ord
ningen synes ikke ubillig. De ikke-reciperede Godsejere fik Ind
flydelse paa alle Paalæg, der angik dem, og som lignedes efter
Plovtal, og baade ved Afgørelser og ved Paaligninger fastsattes
rimelige Regler. Bernstorff havde gennemført Afgørelsen med
Konseillets enstemmige Tilslutning, D. Reventlow og hele Ridder
skabet havde kun Grund til at være tilfreds dermed. Hos Mod
parten var Stemningen anderledes; i deres Forbitrelse tænkte
Schilden og Cossel endogsaa paa at skabe et nyt Korps for at
tage Kampen med Ridderskabet op for Alvor. Bernstorff modsatte
sig absolut alle Planer herom, og Sagen faldt foreløbig hen, uden
at Stridigheder mellem de to Dele af Adelen dog helt ophørte.