170 / 302
153
anden Vis selvforskyldt, glædede sig, naar Regeringen var i
Stand til at støtte en adelig Godsejer paa den ene eller anden
Vis. Hans Betragtning er ogsaa her ensidig; hans Mangel paa
Interesse for større Landboreformer i denne Tid kan vistnok
delvis føres tilbage til en vis, maaske uklar Følelse af, at det
først og fremmest er Adelen, der skal støttes; man hører ham
være særdeles tilfreds med Foranstaltninger, der gavner Gods
ejerne, men skader Byerne.1
Bernstorffs Forhold til Adelen træder iøvrigt frem under en
Strid mellem Ridderskabet og den ikke ridderskabelige Adel og
ved de Forhandlinger mellem Regering og Ridderskab, der giver
Indblik i dettes egenlige Tænkemaade.
Adskillelsen mellem de adelige Godsejere, der hører til det
slesvig-holstenske Ridderskab, og de saakaldte ikke-reciperede
adelige har sin Rod i en ældre, ikke helt udredet Udvikling.
Men fra Midten af forrige Aarhundrede forefindes i alt Fald Son
dringen, der skærpes derved, at en stor Del af de ikke-reciperede
Godsejere er ikke-adelige. Mellem de to Dele af Godsejer- og
Adelsstanden er der jævnlig Smaastridigheder; disse er Udtryk
for en ulmende Misstemning, der omsider efter Mageskiftet fører
til et stærkt Sammenstød.1’
Stridens Genstand var Spørgsmaalet om Ridderskabets Ret
dels til at recipere ny Medlemmer i Korpset, dels til at træffe
Afgørelse om Afgifter osv., der hvilede ogsaa paa de adelige
Godser, hvis Ejere ikke var reciperede. Der udkom en Række
skarpe Smaaskrifter fra begge Sider, Striden varede fire fem Aar,
satte Sindene i stærk Bevægelse og paakaldte selvfølgelig Rege
ringens Opmærksomhed og Indgriben.
Bernstorlf ønskede først og fremmest en mindelig Løsning
og en Ordning, der kunde styrke Sammenholdet i Adelen; de
uadelige Besiddere af adelige Godser var meget lidt med i Striden,
og interesserede sig ikke videre for den. Bernstorlf ønskede, at
Ridderskabet skulde optage alle adelige ikke-reciperede Godsejere;
Korpset kunde efter hans Mening ikke blive for stort, dets Styrke
og Anseelse kunde kun vokse, naar det omfattede alle adelige.
Men paa den anden Side holdt han stærkt paa Ridderskabets