181 / 302
164
almindelige Uvilje mod al Krig. Han indsaa, at den planlagte
Hærordning vilde bringe Landet i Ulykke, hvis en Konge nogen
Sinde vovede en Angrebskrig; men han var aldeles ikke ked af,
at Hærordningen just derved blev en Bom for slige fordærvelige
Lyster.
Selve Landeværnsordningen tiltalte ham stærkt. Det
var en Borgerære at værge sit Land, det var en Fordel at øves
i at beherske sit Legeme og vænnes til Vaabenhrug; Mandstugt
og Militærtvang stred ikke mod den individuelle Frihed, og
Ulemperne for Agerbruget fandt ban — med sin før omtalte Mangel
paa Forstaaelse af Stavnsbaandets Betydning — ikke stor, naar
Soldaterne ikke kom til at ligge i Garnison i Fæstningerne. Mi
litsens Anseelse burde imidlertid paa enhver Maade hæves, og
de Ulemper, der knyttede sig til den, burde man gøre alt for
at fjerne.
Denne Betragtning lod ham bestemt afvise Ridderskabets
Ønsker om Fritagelse for Militsforpligtelsen, og han fik Brock-
dorff og D. Reventlow til at dele sin Betragtning af, at for
Pligten til at værne Fædrelandet burde alle Særinteresser vige.
Loven kom; men da rejste Cay Rantzau og hans Venner en
stærk Opposition, idet de klagede over, at Adelen forfordeltes
til Bedste for de ikke-adelige Amter, og Hertugdømmerne til
Bedste for Kongeriget. Hvad det første angik, var det ganske
urigtigt og udelukkedes ved, at Rekrutfordelingen skete efter
Plovtallet, og ogsaa den anden Paastand var blottet for Grund.
Forordningen af 1739, der hidtil havde reguleret Forholdet, og
som i sin Tid havde mødt Modstand hos Adelen i Hertugdøm
merne, havde fastsat, at der skulde leveres en Mand af 3 3A
Plov; nu skulde 3 lA Plov stille en Mand. Forøgelsen blev altsaa
omtrent en Sekstendedel. Bernstorff bavde vel ønsket, at man
havde kunnet bevare det gamle Tal, men indrømmede, at dette
var umuligt. Hertugdømmerne forurettedes imidlertid ingenlunde,
men begunstigedes tvertimod. Efter Mandlalslisterne, fremhævede
han, var deres Befolkning mere end halv saa stor som Konge
rigets, men dog skulde de kun levere en Fjerdedel af Rekrut
terne. Eksempelvis nævnte Bernstorff, der jo var baade konge-
rigsk og holstensk Godsejer, at han af de tre Landsbyer i Gen