193 / 302
176
følgende Arveforhandlinger, saa meget mere som Caroline Mathil-
des Død gav større Sikkerhed og tilskyndede ubetænksomme Sjæle
til at vise mindre Hensyn og Forsigtighed.
Samtidig ærgrede man sig over hans rolige og passive Hold
ning over for Sverige, og denne Stemning førte i Oktober til en
Række Intriger mod Bernstorff, hvis Detailler ikke kan følges,
men hvis Hovedtræk er klare.
Allerede længe havde Bernstorff mærket, at man angreb hans
Politik og havde Mistillid til den. Han anerkendte ikke Klagernes
Berettigelse; mellem fordomsfri Mænd kunde der overhovedet ikke
være to Meninger om Sagen, erklærede han, og ved en Under
søgelse af de udenrigspolitiske Forhold i
1775
kan man ganske
vist ej heller finde et eneste Punkt, hvor han med Rimelighed
kunde handle anderledes, end han gjorde. Over for Sverige er
det overhovedet umuligt at finde et Punkt, hvor der kunde være
Plads for en kraftigere, mere aggressiv Optræden.
Det var da
ogsaa forklarligt, at man — som det for Resten var Hoffets Sæd
vane — længe skumlede i Krogene uden at vove direkte Angreb,
indtil Bernstorff en skøn Dag overraskedes ved Meddelelsen om,
at Eickstedt fra nu af skulde indtræde i det snævre Konseil, der
behandlede de udenrigske Sager. Thott og Schack Rathlou var,
som man vil mindes, kommen ind i dette mindre Statsraad i Oktober
1772
af Mistillid til Osten. Da Bernstorff traadte til, blev denne
Ordning ved at bestaa, og klarsynet bemærkede en omhyggelig
Iagttager af Schack Rathlous Færd, den engelske Gesandt Wood-
ford, kort efter, at her var et Punkt, hvor Bernstorff og Schack
Rathlou før eller senere vilde komme til at støde sammen, da
Schack Rathlou ad denne Vej vilde prøve at bevare en vidt gaaende
Indflydelse paa Udenrigsstyrelsen.1 Dette slog til. Efteraaret
1775
er det Tidspunkt, da Bernstorff og Schack Rathlou bestemt skilles,
og bag ved Eickstedts Indtrædelse og hele Intrigespillet skimtes
Schack Rathlous Skikkelse. At det var Schack Rathlou, der stod
bagved, siger Bernstorff, der udtrykker sig meget diskret om
Sagen, ikke direkte; andre siger det derimod positivt, og hele
Sagforholdet gør det utvivlsomt. Helt paa egen Haand er der
ikke Tale om at Guldberg og Juliane Marie paa dette Tidspunkt