197 / 302
180
i alt væsenligt sin Politik efter hans. Vigtigst er det at frem
hæve, at hun aldeles delte hans Syn paa England. Medens hun
— ogsaa for Danmarks Skyld — ønskede Rusland og Preussen
alt godt, hadede hun som Frederik II England og haahede en
Gang at se det knust og ydmyget. Alle
engelske Forsøg paa
at tilvejebringe en Alliance mellem England og Rusland betrag
tede hun med Uvilje; de kunde kun svække Preussens Ind
flydelse i Rusland og dermed Danmarks.
Ganske paa samme
Maade sympatiserede hun stedse med Preussen over for Østrig
og ønskede kun at støtte Frederik II i de tyske Forhold, hvor
Konflikt med Østrig stadig truede. Hun havde de største Tanker
om Frederik ll’s Evne til at skaffe sig Besked om alt, hvad der
gik for sig, og stolede paa, at han altid vilde advare hende for
hvad der kunde true Danmark, hende selv eller deres fælles poli
tiske System.
Juliane Maries Tro paa, at Danmark kunde have politisk
Gavn af Frederik II, er forstaaelig.1 Frederik II’s reelle Interesse
for Danmark maatte naturligvis være ulige mindre. Væsenligst
var da ogsaa hans Interesse for Juliane Maries Person, og denne
skyldtes det, at han i disse Aar iagttog Danmark saa nøje. Hans
virkelige Opfattelse kom frem i
1784
, da Regeringsskiftet havde
fjernet Juliane Marie og hans andre Venner fra Magten. „Dan
mark er et Nonsens og kaster ikke et Korn i den europæiske
Vægtskaal, og man kan se med ligegyldige Øjne paa hvad der
sker. Dronningen er den eneste Person i Landet, jeg interesserer
mig for,“ skrev han fjorten Dage efter Regeringsskiftet, og faa
Dage senere fortsatte han haanlig: „I den nærværende europæiske
Situation er Danmark en Magt absolut af anden eller tredje Rang,
ude af Stand til selv at øve nogen som helst Indflydelse. Dan
mark og Sverige kan sammenlignes med Arlequin og Scapin i
Komedien. Begge har de Lyst til at gaa angrebsvis frem; men
deres Grundprincip er dog ikke at slaa løs af Frygt for selv at
faa Prygl.“ 2
Med en saadan Betragtning — og glimtvis spores en saadan
allerede tidligere, f. Eks. naar han jævnlig keder sig over sine
Gesandters udførlige Beretninger fra København og ærgerlig lader