217 / 302
Den Modstand, der kom til Orde i Konseillet eller i officielle
Breve, kunde Bernstorff værge sig imod; over for de Miner, der
lagdes imod ham i St. Petersborg, stod han derimod værgeløs.
Paa det Tidspunkt, da Hoffet ikke længere vilde lade Bern
storff bestemme Statens Udenrigspolitik, fandt det i den danske
Chargé d’affaires i St. Petersborg, Peter Christian Schumacher,
en Mand, der var villig til at lade sig bruge imod sin Chef.1
Guldberg og han indledede et i vort Diplomatis Historie ene-
staaende Rænkespil. P. C. Schumacher var født
1743
og Søn af
Etatsraad Cornelius Schumacher, som havde været Toldinspektør
og Kommitteret i Kommercekollcgiet. Han tog
1760
juridisk Em
bedseksamen og blev
1766
Kancellisekretær i tyske Kancelli,
hvor han forblev indtil August
1771
, da Osten, med hvem han
stod sig godt og senere var i stadig Brevveksling, sendte ham som
Konsul til Marokko. Her var han til
1776
, da Bernstorff, der havde
holdt meget af hans Fader og satte Pris paa Sønnens utvivl
somme Dygtighed, med Glæde greb Lejligheden til at forflytte
ham til den vigtigere Post i St. Petersborg, hvor han i Oktober
1772
udnævntes til Legationssekretær hos Grev Ahlefeldt efter
Johan Samuel Bergers Forflyttelse til Dresden. I Juli
1779
rejste
Ahlefeldt hjem, og det overdroges da Schumacher som Chargé
d’affaires alene at varetage Gesandtskabet. Schumacher var efter
sine Breve og Depecher at dømme et meget godt Hoved og en
kundskabsrig og dygtig Mand; Bernstorff anerkendte dette og om
talte ham — i alt Fald endnu i Sommeren
1780
— med Vel
vilje, selv om han ikke paa alle Punkter var enig med ham.
For saa vidt havde Schumacher næppe nogen Grund til Klage over
sin Chef, og denne var kort før sit Fald tilsinds at opfylde det
Ønske, Schumacher længe havde udtalt om at komme bort fra
Rusland til et Klima, han bedre kunde taale.
Alligevel var
Schumacher ikke Bernstorff god, han var misfornøjet med at han
ikke hurtig nok var blevet forflyttet, rimeligvis nærede han en ikke
ganske urimelig Mistanke om, at Bernstorffs Standsfordomme kunde
hindre ham i at naa saa højt, som han ellers kunde have Mulighed
for. Det er desuden rimeligt, at de stærke borgerlige og danske
Anskuelser, der taler ud af Schumachers efterladte Breve, har skabt
200