223 / 302
206
Frederik II havde fra April af med voksende Uvilje betragtet
Bernstorffs Politik. Goertz meddelte ham efter Bernstorffs egne
Depecher hvert Øjeblik, hvor engelsksindet Bernstorff var, og
Grev Bismarck gav lignende Besked. Frederik II var overmaade
ivrig for Katharinas Plan at skade England og skaffe sin egen
Handel Beskyttelse af de dansk-russiske Flaader, og endelig saa
han ogsaa af Hensyn til Østrig med Glæde den engelske Ind
flydelse forsvinde i St. Petersborg, hvor Harris og Cobentzel, den
kejserlige Gesandt, havde modvirket de preussiske Interesser.
Bismarcks Efterretninger om, at Bernstorff tog kølig og mod
villigt paa Sagen, ærgrede Frederik II; han forbitredes ved at
høre, at det gik langsomt med Danmarks Svar paa Ruslands
Forslag og endnu langsommere med den Flaadeudrustning, der
skulde være en Følge af Traktaten. For at genere England var
Frederik II ivrig for at faa Holland, der stod paa en meget
spændt Fod med Englænderne, med ind i Forbundet; ogsaa her
modvirkede Bernstorff hans Interesser. Alt dette affødte de bitre
ste Udfald mod Bernstorffs formentlige Partiskhed og blinde Hen
givenhed for England, og det var kun Frederik II’s Trøst, naar
Juliane Maries Breve og Schumachers hemmelige Ordrer viste
ham det danske Hofs egenlige Tænkemaade, og han glædede sig
over, at Panins Øjne aabnedes, og at han nok skulde faa Bern
storff til at lystre.1
I denne Stemning modtog Frederik II de sidste Dage i Juni
en Depeche fra Goertz, der indeholdt endnu mere foruroligende
Rygter om Bernstorffs Hensigter.2
Fra en Kilde, som han ikke nævner, men som efter hele
Sammenhængen maa have været Schumacher, hvis Rænkespil her
satte sin skønneste Frugt, havde Goertz faaet Efterretning om,
at Bernstorff i Forbindelse med Schimmelmann og Carl af Hessen,
støttet af det engelsksindede Parti i København, beredte sig til,
naar Kronprinsen med sit fyldte trettende Aar, altsaa
28
. Januar
1781
, blev myndig, at tage Magten i Danmark og sætte Juliane
Marie udenfor. Carl af Hessen opfattedes nærmest som Sjælen i
Planen, Schimmelmann skulde yde den finansielle Støtte, Bern
storff var den, der vilde kaste Danmark i Englands Arme og af