225 / 302
208
tage Forandringer med en eller anden „personne en place“ , maatte
det ske forud, for at ingen kunde give Ferdinand Skyld for at
have faaet hende dertil.
Dette Brev fik Hertugen den
4
. August, just som han var i
Begreb med at rejse fra Sanssouci. Allerede forinden havde han
og Frederik II imidlertid handlet. Den
25
. Juli afsendte Hertugen
nemlig sin Tjener Bornemann forklædt som Krambodsvend til
København med fuldstændige Oplysninger.
Man lod ham gaa over Hamburg, hvor han holdt sig skjult
hos den preussiske Gesandt, og for at undgaa Slesvig tog han
derfra over Lübeck til Søs til København. Juliane Marie var
forud underrettet om hans Ankomst og yderst taknemlig for sine
Venners Omsorg, skønt hun fastholdt, at Breve til hende selv
eller til „notre fidelle Guldberg“ var aldeles sikre. Den
7
. August
naaede den forklædte Tjener Fredensborg med Breve fra Hertugen
og Frederik U; den
9
. sendte Juliane Marie ham tilbage med
sine Svar. Juliane Maries første Svar paa disse Advarsler og
hendes senere Breve fra August og September, hvor hun vender
tilbage dertil, viser en overlegen Ro og Tryghed.1
Hun takker Frederik II for Advarslerne og beder ham frem
deles meddele hende alt, hvad han bemærker af farligt. Hun
lover ham at fordoble sin Aarvaagenhed, men hun forsikrer ham
om,
at der ikke er nogen Fare. Hun tvivler vel ikke om, at
det engelske Hof har den bedste Vilje til at skade hende; men
hun
frygter det ikke. „Naar man har sin Plads saa højt, at
man kan se alt, maatte man falde i Søvn for at overrumples.
Magten er der, hvor den bør være, og vi taber aldrig af Sigte
de rette Midler til at bevare den for os. Vore Øjne skal nok
være vaagne for at iagttage og standse enhver hemmelig Manøvre,
og jeg skal aldrig tabe dem af Syne, der fortjener min Opmærk
somhed. Hvis der er ildesindede, saa kender vi dem og vil
ikke lade os dysse i Søvn af dem, vi vil ikke svigte det rette
Øjeblik til at afvæbne dem og gøre dem til Skamme; alt er hos
os fuldstændig roligt. Hidtil har jeg kun opdaget en Menings
forskel, der er uden Betydning for osog for Staten, og som ikke
synes at berettige til alvorlige Forholdsregler. Saa længe som Jorden