240 / 302
eller hendes Omgivelser. Det var først og fremmest denne Mis
tanke, Samtiden nærede. Der var visselig god ydre Anledning
dertil; mere end en har som Ditlev Reventlow mindedes Ferdi
nand af Brunsvigs Rejse til København
27
Aar før for at rokke
J. H. E. Bernstorffs Stilling.1 Hvad der ikke var lykkedes ham
over for Onkelen, havde han nu haft Held til over for Broder
sønnen. „Beau service qu’il nous rend,“ udtalte D. Reventlow
forbitret. Men ogsaa Bernstorff selv havde været urolig over
Hertugens Ankomst. Der knytter sig en særlig Forhandling
dertil.
Bernstorff havde i de foregaaende Aar under Hertug Ferdi
nands hyppige Besøg i København haft rig Anledning til at lære
ham at kende. Han satte ham højt som Militær, og medens han
i øvrigt fra først af ikke havde særlig store Tanker om ham, saa
ændredes dette ved nærmere Bekendtskab. Han beundrede hans
glimrende Hukommelse, skarpe Iagttagelsesevne og elskværdige
Omgangsform. Hertugen paa sin Side beundrede og respekterede
vistnok ogsaa Bernstorff. De blev meget gode Venner, og der
spores før
1780
hos Bernstorff ingen Frygt for, at Hertugen
skulde øve skadelig Indflydelse paa Hoffets Politik. Dette turde
være det bedste Bevis imod de sikkert helt grundløse Rygter,
der nu og da dukkede op om, at Juliane Marie tænkte paa at
indkalde Hertugen og gøre ham til Medregent og kun opgav
dette paa Grund af sine Omgivelsers, særlig Bernstorffs, Modstand.“
Da Hertugen den
1
. Oktober kom til Fredensborg, mente
Bernstorff ikke, at han havde nogen politisk Mission, da Frederik
II rimeligvis hellere virkede gennem sine Breve til Dronningen.
Den første Samtale med Hertugen gav Bernstorff det samme Ind
tryk; " men i Løbet af Oktober Maaned skiftede han dog Mening.
Hertugen havde som sædvanlig været elskværdig og behagelig
mod ham, men Bernstorff mente at bemærke en usædvanlig Re
servation i hans Udtalelser om udenrigspolitiske Emner. Han
kunde ikke andet end sætte det i Forbindelse med Frederik ITs
Arbejde paa at drage Danmark i en Retning, Bernstorff ikke
ønskede, og først i November, efter at Schumachers Depeche var
kommen, fik hans Mistanke Udtryk i et Brev til Carl af Hessen,
223