242 / 302
225
i København. Hertugen havde endvidere til samme Ven udtalt
sin Forundring over, at Bernstorff var saa reserveret over for
ham. Prins Carl mente derfor, at den Tilbageholdenhed, som
Bernstorff paa sin Side troede at have bemærket, skrev sig fra
denne Følelse hos Hertugen. Det var formentlig hos begge Be
vidstheden om Modsætningen mellem Bernstorffs og Frederik IFs
og Hoffets Politik, der skabte nogen Forlegenhed. Prinsen haabede
at kunne overbevise Bernstorff herom, hvis han maatte have Lov
til at tale frit ud med Hertugen.
Bernstorff blev ikke overbevist, men før han modtog Prinsens
Brev, havde han faaet sin Afsked og lagde ikke Skjul paa, at
han ansaa Frederik II for at have medvirket gennem Plertugen.
Ogsaa i det Brev, hvori han meddelte Carl af Hessen sin Afsked,
udtalte han dette om end i meget venlige Ord om Hertugen.
Denne var da paa Gottorp; Prinsen læste Brevet for ham, og han
blev stærkt bevæget, men benægtede absolut at have haft Del i
det skete. Han havde tværtimod modarbejdet Planen, paastod
han, og det var helt andre Grunde end dem, man almindelig vilde
antage, der havde været afgørende. Man troede ham næppe helt.
Prins Carl skrev i alt Fald til Bernstorff, at han vel var over
bevist om Hertugens varme Følelser for Bernstorff, men „hans
Politik er saa forskellig fra Deres, at min Forstand staar stille“ .
Rygterne generede imidlertid Ferdinand af Brunsvig; faa Dage
efter skrev han til København og erklærede rent ud, at de talte
Usandhed.1
Der er ingen Grund til ikke at fæste Lid dertil; thi ikke
blot benægtede Frederik II Paastanden, men deres Korrespondance
under Hertugens Ophold i København er Bekræftelsen derpaa.
Deri findes ikke et Ord om Bernstorff, uagtet der drøftes et andet
intimt Forhold Danmark vedrørende, nemlig de Planer om et
Giftermaal mellem Kronprins Frederik og en Prinsesse af Wiir-
temherg, som Frederik II netop nu direkte og gennem Ferdinand
foreslog Juliane Marie. Absolut udelukket er det vel derfor ikke,
at Frederik II kan have givet Ferdinand andre hemmelige Ordrer,
men over for Tavsheden i hans og Hertugens og hans og Juliane
Maries Breve og de bestemte Benægtelser er det dog ikke til at
15