247 / 302
230
Han overbeviste ikke. Guldberg, og ikke mere frugtede et Brev,
hvori ban efter Aftale paa ny fremstillede sin Opfattelse; Lørdag
den
11
., da det kom Guldberg i Hænde, var Beslutningen alle
rede tagen, og Juliane Marie ilede med samme Dag at meddele
Frederik II den med Tilføjelse af, at. Gesandten ved lians Hof,
Rosencrone, var udset til Bernstorffs Efterfølger. 1 Endnu anede
Bernstorff selv intet.2 Først Søndag Aften den
12
. November
modtog han et egenhændigt, men af Guldberg forfattet Brev fra
Kongen, der endte med at befale ham at søge Afsked fra de
ham betroede Embeder. Samme Dag meddeltes Rosencrones Ud
nævnelse til de andre Ministre, og det paalagdes Thott, der havde
staaet aldeles udenfor Hoffets Beslutninger, indtil hans Ankomst
at overtage Bernslorffs Forretninger.3
Over for Bernstorff motiveredes hans Afskedigelse klart og
bestemt. Man bebrejdede ham ikke Konventionen, men fastslog,
at den havde mishaget Rusland, at man der ansaa ham for par
tisk for England, at han havde fattet en for Danmark farlig Uvilje
mod Danmarks prøvede Ven Grev Panin, og at det var at for
udse, at hans System ikke vilde være Kongens, hvorfor man for
at sikre sig mod Kulde i Rusland og Meningsforskel hjemme og
i Tide hindre „un éclat“ bød ham tage sin Afsked. Til denne
saa at sige officielle Motivering føjedes en mere intim i Juliane
Maries Brev til Frederik II, hvori hun erklærede, at man tillige
havde ladet Bernstorff gaa af Frygt for, at der skulde komme
Krav derom fra Rusland.4
Spørgsmaalet bliver, om dette var den rette og fulde Grund.
Det skal med Hensyn til Juliane Maries Motivering over for
Frederik II først bemærkes, at hvis den er rigtig, saa kunde
man vanskelig have handlet mere nedværdigende. Blot af Frygt
for et muligt Krav fra en Stormagt at lade en Minister, der kun
havde gjort sin Pligt, gaa af uden Forsøg paa ad anden Vej at
undgaa en saadan Ydmygelse, var jo at opgive al Selvstændighed.
Man undres over at se Juliane Marie udtale sig saadan; hun
vaager ellers anderledes diskret over Form og Ære. Guldberg
viste en større Værdighed, da han et Par Aar senere udtalte:
„Rusland giør falsk Regning, om det tænker at ville sette eller