244 / 302
227
er efter Panins Udtalelser til andre ingen Grund til at tro, at
Schumacher har farvet Referatet; men naar denne siden kunde
forbavses over, at Bernstorlf havde opfattet hans Beretning,
som om Panin havde beskyldt Danmarks Politik for „Duplicité“ ,
saa er Grunden vist nok, at det efter Bernstorffs Fald kun gjaldt
at udslette alle ubehagelige Minder. Det er sikkert, baade at
Panin til andre stemplede Danmarks Optræden som „Trahison“
og „Duplicité“ , og at man af Depechen maatte forstaa, at han
over for Schumacher havde fremsat en lignende Beskyldning.
Bernstorlf blev yderst opbragt derover; han benægtede absolut Be
skyldningens Berettigelse og ansaa den som et Udtryk for Panins
antiengelske Politik og Afhængighed af preussisk-franske Syns
punkter, mente ogsaa, at Schumacher, til hvem han nu ikke
nærede megen Tillid, selv om han næppe før efter sin Afsked
vidste Besked om hans Dobbeltspil, ved behændigere og stærkere
Brug af sine Instrukser kunde have afpareret en Del af Angrebet.
I udførlige Diskussioner, hvis Kærne han sammentrængte i
en Redegørelse, der den
10
. November blev oplæst i Konseillet,
imødegik han alle Angreb paa Konventionen og paa Danmarks
hele Politik, baade dem, der blev fremsat af Panin, og dem. der
fremkom fra Hoffets Side.1
Det er vistnok rimeligt, at Hoffet virkelig var ængsteligt over
det Indtryk, Konventionen havde frembragt. Den Uro, der taler
ud af Arveprinsens af Guldberg affattede Breve, er ikke paataget,
selv om hverken Guldbergs Breve til Schumacher eller Juliane
Maries til Frederik II vidner om nogen overordenlig Forskræk
kelse, som alene eller næsten uvilkaarlig kunde have skabt meget
ekstraordinære Foranstaltninger. Men der var da ogsaa en dybere
og for Hoffet langt væsenligere Grund til Uro end Ængstelse for
et øjeblikkeligt Sammenstød med Rusland. Man blev bange for,
at den Sikkerhed, man mente at have for selv at styre Udenrigs-
politiken efter sit eget Hoved, alligevel ikke slog til. Man havde
troet at have tvunget Bernstorff just til den Politik, man ønskede;
nu fik man en Fornemmelse af, at han alligevel havde narret
dem og ved Hjælp af Konventionen givet Danmarks Politik den
15
*