AndreasPeterBernstorff

Vrede, Frederik II følte over Konventionen med England. Men

paa den anden Side fremgaar det utvetydig af Korrespondancen

mellem ham og Frederik

, at han hverken har modtaget Ordre

til at angribe Bernstorff hemmelig eller aabenlyst eller har gjort

Skridt i denne Retning. Der foreligger endog positivt Bevis for

Rigtigheden heraf. Den

. November skrev Bismarck i et privat

Brev til Frederik R ’s Udenrigsminister Grev Finckenstein, at man

i København troede, at Frederik II gennem sine Breve til Juliane

Marie eller gennem Ferdinand af Brunsvig havde bevirket Bern

storffs Fald. Skønt det danske Hof selv modsagde Rygtet, holdt

det sig alligevel. Finckenstein svarede herpaa med en bestemt

Erklæring fra Frederik II om, at Rygtet talte usandt; han havde

ikke gjort noget Skridt mod Bernstorff; denne skyldte sin egen

Opførsel sit Fald.1

Vender vi os til Frederik II’s Brevveksling med Juliane Marie,

da ved vi, hvilke Meddelelser om Bernstorffs formentlige Intriger

den havde indeholdt, og de Overvejelser, de havde fremkaldt hos

Enkedronningen. Vi træffer endvidere en almindelig politisk Paa-

virkning i Modsætning til Bernstorffs Politik, men ud derover

intet. Hans Breve indeholder før Bismarcks Fald intet om Kon

ventionen. Først da Juliane Marie, efter den

. November at

have meddelt ham Bernstorffs Afskedigelse, selv gaar ind paa

Sagen og forsvarer Konventionen, taler han ogsaa dprom og be

mærker, hvad der efter hele hans Standpunkt var selvfølgeligt,

at han fandt Bernstorffs Fjernelse heldig baade for Danmarks

ydre og indre Politik. Juliane Maries Svar viser lige saa lidt

noget Hensyn til Ønsker fra Frederik II’s Side. Hun meddeler

ham endog først i December i al Fortrolighed, at det har været

Frygt for mulige Insinuationer fra russisk Side med Hensyn til

Bernstorff, der har bragt „os“ selv til at foreslaa Christian VII

at afskedige ham i den Mening, at „vi skyldte os selv og Staten

dette Skridt, idet det var vor Pligt at fjerne denne Anledning

til Mistillid og genoprette den smukke og sikre Harmoni, som

udgør hele Grundlaget for enhver sand Alliance.“ 2

Tilbage bliver den Mulighed, at Frederik II gennem Ferdi

nand af Brunsvig har øvet en Paavirkning paa Juliane Marie