152 / 165
F E R I El - R E J S E R
raadede os da til at tage med den landlige Post;
derud kom vi, og ved en Tjeners Assistance fik vi
alle Gaardens prægtigt udstyrede Værelser at se;
der er fornemlig en stor Samling gammel Adels
Portræ tter, der i Særdeleshed interesserede.
En lille morsom Oplevelse fik vi ogsaa her.
Efter at have boet nogle Dage, sad vi en Aften
og drak The med vort Værtinde og en Dame, der
var i Besøg hos hende; efter Bordet gik min Hu
stru og jeg en Tur langs Susaaen forbi Værtindens
Have, hvortil der gik Laage ind; da Aftenen var
smuk, trak vi det ud med at gaa op, og da vi blev
modtagne med en overstrømmende Glæde, der for
undrede os, fik vi endelig at vide, at ved vi bleve saa
længe borte, var Værtinden kommen til det Resul
tat, at vi var et forløbet Par, som ikke kunde betale
og derfor var stukket af.
Vi havde gjort Aftale med Posten, at han paa
en.Korsvei næ r ved Gaunø skulde tage os med paa
Hjemveien om Aftenen; vi var der paa Klokkeslet,
men der var og kom ingen Post, og min Hustru
blev meget betænkelig ved Udsigten til at skulle
gaa et P ar Mil; imidlertid fik jeg mig en »Strim
mel«, og endelig kom han da, sandende det gamle
Ord: »kommer han ikke idag, kommer han imor-
gen.«
Et andet Aar var vi i Præstø, hvor vi ogsaa boe
de privat hos en Mand, der ikke var, men blev
kaldt »Etatsraaden«. Præstø ligger smukt ved Bug
ten, med det deilige Nysøe med Parken og omlig
gende Skove og Minderne om Thorvaldsen, hans
151