157 / 165
F E R I E - R E J S E R
pede sin sidste Kamp mod Grev Geerts hævnfny
sende Sønner.
I Silkeborg derimod blev vi i længere Tid. Vi fik
et rart Logis i et lille, smukt beliggende Hotel Hat
tenæs, og herfra gjorde vi daglige Udflugter til
Seis-Hede, Himmelbjerget og med Dampbaad paa
Juel-Sø til de smukke Udsigter og Høider i Sko
vene, og efter at have faaet varige Indtryk af al
denne storslaaede Natur, drog vi til Veile, hvor
der ogsaa var nok for Øiet og Skitsebogen.
F ra et lille godt Hotel ved Stationen gjorde vi
Udflugter til Munkebjerg, Greisdalen og det gamle
historiske Jellinge, hvor Kongehøiene og Runeste
nene paa Kirkegaarden ret var »Mad for Mogens«,
som man siger; her i Jellinge overværede vi en
Sprøiteudrykning, der vilde have egnet sig for
»Klods-Hans«; det var om Formiddagen i en
brændende Sol, at vi, efter en anstrengende Van
dring, drak en Sodavand i Krohaven; pludselig
hørte vi Raaben og Skrigen, der var udbrudt Ild
løs i en nærliggende Landsby, og Sprøiten skulde
da ud; men ligesaa ofte den fyldtes med Vand, tap
løb det henad Veien, og grinende af det Hele op
gav Mandskabet det, idet de meget rigtigt bemær
kede, at der ingen Vand vilde være, naar de naae-
de derud; imidlertid brændte Huset.
En Dag, det var Regnveir, gik vi hen i Veile
smukke Kirke, som for mig havde to Attraktioner:
et Po rtræ t i Legemsstørrelse af Anders Sørensen
Wedel, Veiles berømte Bysbarn — og et mærke
ligt Mumielig af en Kvinde, der i Oldtiden har
156