161 / 165
F E R I E - R E J S E R
kommer ud paa Heden og ved Sælvigbugten, eller
i Bakkerne ved Isehoved, d a 'm a a der se ud, gan
ske som i Oldtiden, og derfor kom. jeg strax til at
elske Samsø, fordi jeg kunde drømme om Ørvar-
rod, Hjalmar og Angantyr; da min Søn har det
store Nordby Sogn, saa er jeg midt i det Hele.
Thieles Folkesagn fortæller om den saakaldte
Skodshøi, som er ude paa Nordby Hede, at B jerg
trolden er Skyld i, at intet Kvæg vil blive liggende
paa Høien om Natten, men altid ved Solens Ned
gang gaar ind paa Heden.
L. Thura fortæller i sin Samsøs Beskrivelse, at
det var paa Kyholm, at Bonden talte med Hav
fruen, der spaaede Kong Christian IV’s Fødsel, og
endelig fortæller Thiele: at der Kong Christian den
Fjerde engang formedelst Modvind landede Vest
for Nordby, gik just Præstens Karl der og pløiede.
Da tog Kongen Ploven ud af hans Hænder, fulgte
en Fure ned og sagde derpaa til Karlen: »Hils nu
din Husbond og sig, at Kongen har pløiet for ham.«
Naar jeg nu i Tankerne har dvælet ved alle dis
se Steder, hvortil vi søgte, deels ved Egnens Ka-
rakteer og Skønhed, men ogsaa dragne af de hi
storiske Minder, saa er det med en egen alvorlig
Følelse at man tænker paa, at her, i Kronborg
Kasematter, har Oluf Steenvinkel hensmægtet Ti
mer af sit Liv; her i Dragsholms dybe Fængsels
kælder, har James Bothwell, Skotlands mægtige
Jarl tilbragt mange Aar af sit Liv, tildeels i Vanvid,
og selv naar man staar i Koldinghus’s fugtige
Kælderfængsel, maa man i Medfølelse tænke paa
160