147 / 165
F E R I E - R E J S E R
frydede os ret over al den Herlighed, indtil vi om
Aftenen tog hjem til København.
Til Herregaarden Dragsholm med den nærlig
gende Værhøi, vistnok Sjællands høieste Punkt,
hvor der er den mest henrivende Udsigt til Katte
gat og langt ind i Landet til alle Sider, og den ne
denfor Værhøi liggende Faareveile Kirke, gjorde
vi Tur fra Kalundborg; her i Kirkens Kælder fin
des det som Mumie velbevarede Lig af Bottwell,
Maria S tuarts landflygtige Mand, der døde som
Fange i Dragsholm Fængselskælder; ja, her er
Stof nok for Maler og Digter, og vi havde et va
rigt Udbytte af et 14 Dages Ophold; min Hustru
var en flink Fodgænger og det betaler sig at gaa
fremfor at køre, idet man ganske anderledes kan
nyde det vekslende Landskabs Skønheder.
Kalundborg, med Esbern Snares herlige gamle
Kirke og hele Refsnæs-Egnen, har vi ogsaa pløiet
igennem. Refsnæs, Lundbyes Egn, er med sine
storslaaede Bakkelinier, sine, desværre nu saa faa,
bevarede Kæmpegrave, noget for sig selv af Sjæl
lands Natur; det har noget tungsindigt, men Fred
og Sundhed over sig; i gamle Dage var det be
vokset med Skov, det var jo her, at Valdemar Seier
mistede sin og Dagmars unge Søn, i et Vaadeskud
paa Jagten; skulde det være derfor, at Folkevisen
siger:
O, Danmark! om du din Skade forstod,
da maatte du græde det bare Blod.
Paa Refsnæs, hvor før stod Eger og Bøg,
herefter skal gro Skarns Hunde-Løg!
146