143 / 165
V E N N E R O G V E L Y N D E R E
Naa, endnu et lille muntert Minde — de dukker
frem som Anemoner paa en Fo raarsdag:
Foreningen »Fremtiden« afholdt i 70erne Carne-
val i Casino, som efter sit hele noble Anlæg og ved
den kunstneriske Udsmykning og Assistance var
meget ansete og eftertragtede. Et af dem var a r
rangeret som »en Aften i Venedig«; Direktør i
Bikuben, Hellmann, som var Foreningens Stifter
og Formand, var saa venlig at betænke sit Perso
nale hver med 2 Billetter, og skønt det var temme
lig kostbart at deltage i denne Fornøielse, kunde
man jo daarligt lade være, og man hjalp sig
saa godt, man kunde; jeg var Livjæger, i en laant
Uniform og min unge Hustru var fransk Marke
tenderske fra Napoleonstiden, en Dragt, hun saa
nydelig ud, i og som hun selv havde syet.
Der var mange smukke Dragter, og under Dan
sen viste der sig Kvadriller, hvis Anstand og D rag
ter bar P ræg af, at det ikke var »bestandig bor
g erlig« ; blandt mine Venner var der ogsaa mange
gode Masker; en af Publikum i Bikuben alminde
lig afholdt ung Mand var maurisk eller arabisk
Høvding, en kostbar Dragt, som skal have tilhørt
Frederik VII som ung Prins og benyttet af ham til
Carneval; saa var En Røver fra Abbruzzerne, han
gik skummel og skulende omkring og blev han til
talt, saa satte han Spørgeren en Pistol for Brystet
med de Ord: Pungen eller Livet. G. Landt,
var Kavaller fra Christian VII’s Hof, en Dragt
der klædte ham, som han var født med den.
Ja, det var dengang!
142