141 / 165
V E N N E R O G V E L Y N D E R E
var Brødrene Just og August Jerndorff, som han
var en trofast Ven for; der var Kr. Zahrtmann, som
da Landt havde en slaaende Lighed med Christian
VII, benyttede ham meget til Model for denne
Skikkelse, saa at, naar man seer Zartmanns Bil
leder af denne Konges Liv, har man tillige et be
stemt Portræ t af Land t; saa var der Xylograf
Hendriksen, daværende Bogholder, senere Direk
tør i Bikuben, F. Gram og endelig et P ar frem
ragende sceniske Kunstnere af de Unge ved det
kongl. Theater; disse glade, begavede Mennesker
samlede han af og til i sit Hjem og saa, baade før
og efter Aftensbordet, gik Passiaren med Liv og
Lyst; man kunde ogsaa finde paa at lege og give
Operascener tilbedste, saaledes en Aften af »Don
Juan«; jeg var Steengæsten og havde faaet en af
Landts Natskiorter paa, jeg gestikulerede stærkt
og kom til at rive en fyldt Vinkaraffel paa Gulvet,
saa den splintredes og al Vinen flød over Dug og
Gulv; og Gæsterne, ja de blev noget lange i An
sigterne; eller, som Landt, der morede sig koste
ligt, sagde om en af dem, at han »hang med Næ
bet som en syg Kanarifugl«.
Landt var ogsaa en stor Børneven, og det mo
rede ham paa Gader og Stræder at opsnappe og
saa hjemme gengive, hvad han hørte; saaledes en
Samtale mellem to Smaapiger paa Gaden: »Du,
forleden Dag saa saa’ jeg, at der gik en Ko, som
at der var saa syg, saa at den ikke kunde gaa.« —
»sto’ den da stille?« — »næ, den lo sæ ner;« han
inviterede sine Venners Smaabørn hjem til sig, og
140