137 / 165
V E N N E R O G V E L Y N D E R E
skab, tog sig herligt ud i sin gamle Form, før Re
staurationen.
Prof. Storck havde megen Passion for de gamle
adelige Voxsegl og var, som en naturlig Følge
heraf, en betydelig Kender af de gamle Adelsslæg
ter; han var saa uegennyttig, at han, endnu i le
vende Live, forærede Rigsarkivet sine Samlinger,
der var fortrinligt ordnede og i mange Aar hans
kæreste Fritidsarbejde at sysle med; jeg var glad
ved hans Venskab, og det var mig kære Oplevel
ser, naar han besøgte mig, og den ellers saa stille
Mand fik sig en lun lille Latter over et eller andet,
som gottede ham.
Landskabsmaleren Thorvald Niss, har jeg kendt
fra Ungdomstiden; han var oprindelig Blomster
maler paa den kongelige Fabrik, men da han føl
te, at der var noget ved at bryde igennem, tog
han, med en rask Beslutning, Afsked med Porcel-
lænsmaleriet skønt det var en fast, om end meget
beskeden Indtægt og begyndte at male ude i det
Frie; det lykkedes, takket være Professor Otto
Baches kraftige Indgriben, saa at han hurtigt fik
et Navn og blev en af vore talentfuldeste N atur
malere, navnlig blev Efteraaret hans Styrke. Niss
malede altid ude, uden Hensyn til Veiret, og han
kunde døie adskilligt af Sne og Kulde, naar han
havde sit Billede paa Lærredet, saa var alt glemt;
men nogen gammel Mand blev han ikke, og det
har vel nok været denne anstrengende Arbeidsdag
der forkortede hans Liv. Jeg erindrer, at jeg en
E fteraarsdag mødte ham paa Klampenborg Station
136