142 / 165
V E N N E R O G V E L Y N D E R E
i disse Børneselskaber aflurede han dem deres
Pudsigheder. Ogsaa vore Smaadrenge holdt han
meget af, og det blev, i de sidste Aar han levede,
hans Lyst at komme hjem til os en bestemt Aften
i Ugen, for at lege med dem, se Dukkekomedie og
endelig se dem blive klædte af og bragt tilsengs.
Landt var selvfølgelig en stor Ven af Dyrehavs
bakken og da især Mester Jakel, hvis Dukke-Ma
nerer han pudsigt kunde efterligne. Han boede en
Sommer i Ferien hos »Posemanden« i Dyrehaven
i et Hus ved røde Port i Ordrup Krat, sammen med
Thorvald Niss, og her inviterede han alle sine unge
Venner og Veninder ud en Sommersøndag, og
efter en fornøjelig og god Bespiisning, legede vi
paa Ermelundssletten »to Mand frem for en En
ke«, indtil vi om Aftenen, forfriskede af den muntre
Dag, tog hjem til Byen, hver til sit.
Landt forstod altid at bringe Glæde med sig
og meddele den til os Andre.
Et kønt lille Træk om Landt som er blevet mig
meddelt fra paalidelig Kilde, vilde jeg gerne have
med; Landt var, forinden han kom i Bikuben, an
sat som Kontorist hos Handelsfirmaet J. F. Erich-
sen
&
Søn; det var i 1866, at Husets Chef laa syg
og for Døden, at Landt en Aften mødte med sine
Morgensko under Armen og tilbød at vaage over
sin gamle Chef. Dette Sindelag ligner saa ganske
Landts gode Hjerte og er blevet bevaret i taknem
lig Erindring om ham af Familien i en Tid, hvor
der endnu ikke kendtes til Sygeplejersker.
141