132 / 165
H E L S I N G Ø R , G U R R E , F R E D E R I K S B O R G , R O S K I L D E
som sikkert har villet høre ham. Maa jeg i For
bindelse hermed fortælle, at da jeg engang bad
en af Matthison-Hansens Sønner, som blev hans
Efterfølger paa Orgelet, om en Autograf fra hans
Fader, sendte han mig, til min store Glæde, netop
den Komposition, som jeg mest kendte og elskede,
det originale og af Faderen benyttede Manuskript
til Dagmar-Fantasien.
En anden lille Erindring har jeg ogsaa fra Ros
kilde; jeg antager, at vi har holdt vor Forlovelses
dag ved at overvære Gudstjenesten og saa spad
serede vi ud ad Frederikssundveien, forbi de gamle
Murlevninger af St. Ibskirke og hen til Voldban
kerne af ogsaa en minderig Plet, Haraldsborg-
Tomten, som nu, mærkværdig nok, er udstykket i
Villa-Grunde, bebygget og med nyanlagte Haver
— dengang var der en gammel Vandmølle med sin
opdæmmede Mølledam; det var en deilig Frokost
plads for os .og vore Drenge, og her forærede jeg
min Hustru et Smykke, en tro Kopi af det emalje
rede Dagmarkors, som findes i Nationalmuseet, og
som hun endnu bærer ved festlige Lejligheder.